Sommerferien var billigere i august end måneden før

Lav prisudvikling kommer lønmodtagere og særligt dem med sen sommerferie til gode, men bekymrer økonomerne

Arkivfoto: Henning Hjorth/POLFOTO
Arkivfoto: Henning Hjorth/POLFOTO
Følg Samfund

Udgifterne til sommerferien faldt i august. Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik over forbrugerprisindekset (FPI).

Samlet set faldt indekset med 0,3 procent fra juli til august i år. Det blev drevet frem af faldende priser på leje af sommerhuse, charterrejser og flyrejser.

Sammenligner man priserne i august i år med samme måned sidste år, er der sket en svag prisstigning på 0,2 procent.

Dermed er det ikke kun de feriehungrende, der nyder godt af en lav prisudvikling. Samlet set har priserne - også kaldet inflationen - kurs mod den laveste stigning siden 1953.

- Vi forventer på den baggrund nu, at inflationen i år ender på 0,4 procent. Det vil i så fald være en spids lavere end den ellers uhyre lave inflation på 0,5 procent i 2015, lyder det fra cheføkonom hos Nykredit Tore Stramer.

- Det betyder også, at der er udsigt til, at inflationen i år ender på det laveste niveau siden 1953 - altså i 63 år.

Det er godt nyt for lønmodtagerne. Når deres løn stiger, uden at priserne følger med, oplever de derfor en mærkbar reallønsstigning, hvor værdien af deres løn vokser målt i, hvad de kan købe for den.

- Det giver danskerne markant flere penge mellem hænderne og giver privatforbruget potentiale til fortsat at være den primære drivkraft bag det danske opsving, siger Søren V. Kristensen, der er makroøkonom i Sydbank.

Han advarer dog om, at prisstigningerne er så lave, at det risikerer at blive til prisfald.

- Det vil være gift for det danske privatforbrug og derfor have potentiale til at kvæle det danske opsving.

Heller ikke cheføkonom i Dansk Erhverv, Steen Bocian, er begejstret.

- Den lave inflation er ikke godt nyt - det er et udtryk for krise at have en så lav inflation, skriver han i en pressemeddelelse.

- Den lave inflation gør, at forbrugernes realløn stiger ganske meget i øjeblikket, men den høje reallønsvækst er ikke sund for dansk økonomi på den lange bane, for den høje reallønsvækst er ikke baseret på stigende produktivitet.

Seneste nyt

Det er ikke B.T. og Ekstra Bladet, der er de beskidte

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.