Ifølge Simone Nielsen der arbejder som SOSU-assistent på Kristiansminde Plejecenter i Roskilde, bliver de ældre psykisk påvirkede af den times manglende søvn.
- Vores borgere bliver mere kulrede og forvirrede af omstillingen til sommertid, for de mangler en times søvn. For nogle af de ældre tager det et par dage at komme ind i den nye rutine, mens det for andre tager et døgn.
De ældre på Kristiansminde Plejecenter er vant til faste rutiner og mønstre i deres dagligdag, og derfor har de svært ved at rumme, at sengetider, spisetider og tv-udsendelser ikke er på samme indre tid som normalt.
- Deres indre ur er det de følger, og derfor kan det være svært, når uret viser et andet tidspunkt, end man føler det burde. Frokosten bliver stadig serveret 11.45, men for de ældre er klokken jo kun 10.45, fortæller Simone Nielsen.
Det er ikke kun omstillingen til sommertid der skaber koks i de ældres indre ur. SOSU-assistenten fortæller, når der skiftes til vintertid, så står de ældre op til deres normale tid, som nu er en time for tidligt.
- Så er de jo sultne og vil have gang i dagen. De ældre kan ikke altid forstå, at tiden igen er skiftet, og at de må vente en time på, at deres normale rutine kan gå begynde.
Simone Nielsen ville ønske, at man afskaffede sommer- og vintertid, da hun ikke ser det som en nødvendighed at beholde konceptet, og det ville være bedre psykisk for de ældre.
I februar stemte EU-Parlamentets medlemmer for at afskaffe sommertid. Det er nu op til EU-Kommissionen at vurdere, om sommertid skal være fortid.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.