Sommervejr på vej: Her kan det blive 22 grader i weekenden

Højere temperaturer og masser af sol vil i den grad dominere onsdagen og resten af ugen

Selvom den første dag i maj ikke viste sig fra sin bedste side, så tager 2. maj revanche.

Der er nemlig masser af sol og lune temperaturer på vej både i dag og resten af ugen.

Det fortæller vagthavende meteorolog hos DMI Klaus Larsen til Ekstra Bladet.

Se også: Kvinde efterlod sine uartige børn i varm bil som lærestreg: Nu skal hun i fængsel

- Det er lidt pænere sommervejr, end vi har haft de sidste par dage. Det bliver en ganske flot uge, lyder det fra meterologen.

- Vi får i dag stabiliseret det højtryk, der har været henover landet, og vi begynder at få en strømning af varm luft fra syd. Det betyder, at vi kan få op til 15 grader i dag, og der vil være masser af sol, siger han.

I de vestlige egne vil temperaturen dog være en smule lavere, men jo længere øst, man kommer, jo mere stiger temperaturen.

- Der er masser af sol til alle. Der er lidt skyer i Nordjylland lige nu, men de er allerede ved at forsvinde. Det bliver en flot dag, siger han.

Torsdag kommer der dog regn enkelte steder, men fredag kommer solen tilbage.

- Det bliver tørt de fleste steder, og i weekenden hiver vi får alvor fat i de lunere temperaturer, siger meterologen.

Weekenden topper
Lørdag vil temperaturen komme op på 18 grader, og søndag vil den ramme 22 grader.

- Det bliver den centrale del af Danmark, der kommer til at få 22 grader. Så Fyn, Midtjylland, og Midtsjælland. Der bliver pålandsvind de fleste steder, så ved kysterne er det lidt køligere. Men der kommer igen masser af sol i weekenden, siger Klaus Larsen.

- Nu har vi nærmest haft et år med dårligt vejr, hvor alle sæsoner har vist sig fra sin dårlige side, så det bliver dejligt, at vi får lidt varmere temperaturer, siger han.

Vi får dog ikke den varmeste dag i år. Torsdag den 19. april nåede temperaturen op på 25.2 grader, hvilket var den varmeste aprildag i 11 år, og den tidligste sommerdag siden 1964.

38 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere