Sommervejret er på vej tilbage: Her bliver de snydt

Sommervejret er på vej tilbage, og i weekenden kommer temperaturerne op omkring de 20 grader

Der kommer sol, sol og atter sol, når vi rammer weekenden. Foto: Skafte Rumler/Ekstra Bladet
Der kommer sol, sol og atter sol, når vi rammer weekenden. Foto: Skafte Rumler/Ekstra Bladet

Efter et par lækre sommerdage midt i april, har der været langt mellem solstrålerne de seneste dage.

Det vil ændre sig til det bedre i weekenden, lover DMI's vagthavende, Steen Rasmussen.

- Det bliver i hvert fald bedre vejr, end vi har haft i dag.

Et højtryk rammer tæt ved landet i løbet af ugen, og temperaturen begynder så småt at stige hen mod weekenden.

Lørdag og søndag bliver varmest
- Fredag kan vi nok godt komme op mod 15 grader, mens vi i weekenden kan nå op på 20 grader i løbet af dagen, siger Steen Rasmussen.

Ifølge DMI er det næsten hele landet, der får glæde af højtrykket. Det er kun ude ved kysterne, at man ikke får samme temperaturer.

- Ude ved kysterne, hvor der er pålandsvind, vil der formentlig være mellem 5-10 grader, da vandet stadig er forholdsvis koldt.

Derfor bliver det måske lige koldt nok at få sig en dukkert, medmindre man er glad for at bade koldt vand.

Koldt om natten
Selvom det bliver godt vejr i løbet af dagen, så er det måske en god idé at huske de lange bukser, hvis man også skal være ude om aftenen.

Temperaturen falder nemlig ned til 5-10 grader i løbet af natten, fortæller Steen Rasmussen.

Hvor længe det gode vejr fortsætter, vil DMI ikke spå om, men det ser ikke dårligt ud.

- Der er ikke noget i vores prognoser der tyder på, at det gode vejr ændrer sig. Som det ser ud nu, ser det godt ud, lyder det afslutningsvis fra den vagthavende ved DMI.

10 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere