Sophie fandt søn 'livløs': Havde tygget nikotintyggegummi

Nu håber moderen, budskabet spredes, så det aldrig sker igen

Tommy fik det meget dårligt. Foto: Privat
Tommy fik det meget dårligt. Foto: Privat

Walisiske Sophie Blaint fik et kæmpe chok, da hun fandt sin toårige søn, Tommy, fuldstændig livløs på gulvet, efter han havde tygget en hel pakke nikotintyggegummi.

Nu håber den 23-årige mor, at ingen forældre eller børn skal opleve det i fremtiden.

Den historie bringer flere britiske medier, heriblandt Metro.com.

Se også: Drengs tunge sad fast i vandflaske: Tæt på at dø

Sophie Blaint fortæller til mediet, at hendes søn havde fundet pakken med nikotintyggegummi i en skuffe, imens hun havde hjulpet sin mor i et andet rum.

- Vi var i gang med at ommøblere min mors lejlighed. Jeg finder ham i et andet rum, hvor han ligger livløs og ligbleg.

Heldigvis var Tommy ikke død, han havde det bare meget dårligt.

- Jeg så, der var tyggegummi i hans mund, og pludselig begynder han at græde, skrige og så kaste op.

Hun kunne se, der lå papir fra en nikotintyggegummipakke ved siden af ham.

Moren fik med det samme fat på en ambulance, som ankom kort efter.

Se også: Frygtelig død: Barn kvalt af babyalarm

Lægerne på hospitalet sagde, at lille Tommy var meget heldig. I værste tilfælde kan små børn dø af det, lød det.

Efter et par timer blev familien udskrevet.

Spred budskabet
Sophie Blaint har siden den skræmmende hændelse, som fandt sted 17. november, haft svært ved at finde ro. Hun har derfor skrevet om det på sin Facebook, hvor hun beder forældre være ekstra opmærksomme.

I skrivende stund er opslaget blevet delt over 300 gange.

Det er farligt
Ekstra Bladet har talt med Niels Them Kjær, som er kemiker og projektchef for tobaksforebyggelse ved Kræftens Bekæmpelse.

Han fortæller, at nikotintyggegummi kan være yderst farligt for små børn.

- Børn bliver forgiftet ved meget små mængder nikotin, og man skal ringe til lægen med det samme, hvis man opdager det. I værste tilfælde kan de dø af det.

- Man skal derfor gemme sin medicin lagt væk fra børn. Også vitaminpiller, fortæller han. 

34 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere