Sort aktivist bliver leder af nynazistisk gruppe

Den sorte aktivist James Stern har narret en af de største amerikanske nynazistiske grupper til at gøre sig til formand for organisationen

Den 54-årige aktivist James Stern er blevet formand for NSM - National Socialist Movement, men ikke for at prædike deres budskab. Foto: Solis V. Rogelio
Den 54-årige aktivist James Stern er blevet formand for NSM - National Socialist Movement, men ikke for at prædike deres budskab. Foto: Solis V. Rogelio

En af de ældste og største nynazistiske grupper i USA har fået sig en ny leder, og det er ikke umiddelbart en, man forestillede sig, var det mest oplagte valg

Den nye leder er den 54-årige sorte aktivist James Hart Stern, som også er kendt for at infiltrere andre racistiske grupperinger i landet. Det skriver det amerikanske medie Washington Post.

James Sterns første træk som præsident var at bede en dommer om, at den nynazistiske gruppe blev dømt for et voldeligt overfald. Dernæst ville han omdanne gruppens hjemmeside fra en nazsistisk hyldestside til en hjemmeside om historien om Holocaust.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Den nynazistiske gruppe blev oprettet i 1974. Foto: Go Nakamura
Den nynazistiske gruppe blev oprettet i 1974. Foto: Go Nakamura

Handlede alene
Den mangeårige leder af hadgruppen, som har sine rødder i Detroit, Jeff Schoep overdrog magten til James Hart Stern uden at inddrage nogle andre medlemmer af organisationen.

Ingen vidste præcis, hvorfor den tidligere nazistiske præsident ville overdrage magten til netop en sort kandidat, og det vidste han måske heller ikke helt selv. Efter flere ugers tavshed har han udtalt sig for første gang i et længere skriftligt svar til sine følgere.

Her beskriver han blandt andet, at han var blevet bedraget af Stern, der havde overbevist Schoep om, at han, for at beskytte organisationens medlemmer mod en igangværende retssag, skulle overdrage ham formandskabet.

Usikker fremtid
Det er nu uvist, hvordan NSM (National Socialist Movement red.) vil kunne fortsætte som gruppering med James Stern som den officielle leder.

- Hr.Sterns ondskabsfulde handlinger efterlader mig intet andet valg end at beskytte mine rettigheder i en domstol, da jeg er af den overbevisning, at han svigagtigt har manipulerret mig med henblik på at få kontrol over og opløse NSM, siger Jeff Schoep ifølge Washington Post.

James Stern er dog mere begejstret for situationen.

- Jeg udførte den svære og farlige opgave. Som sort mand overtog jeg en nynazistisk gruppe og narrede dem, siger han til avisen.

344 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere