Sort debattør: - Jeg støtter ikke George Floyd

Støtten til George Floyd har været overvældende. Nu siger en sort debattør og kommentator fra. Hun vil ikke hylde George Floyd, som hun mener var en dårlig person

Plads nær det Hvide Hus omdøbt til Black Lives Matter Plaza. Video: Reuters via Ritzau Scanpix.

Den brutale død for afroamerikaneren George Floyd har sat USA på den anden ende.

Der har været voldsomme demonstrationer, der kræver retfærdighed efter den politibrutalitet, han blev udsat for.

Black Lives Matter har verden over kaldt til demonstrationer for at gøre opmærksomme på problemet.

Nu siger den sorte politiske aktivist Candace Owens dog fra.

'Jeg støtter ikke George Floyd og den skildring, hvor medierne fremstiller ham som en martyr for det sorte samfund,' fortæller hun i en video på sin Facebook profil, hvor hun har mere end 3 millioner følgere.

Candace Owens er kendt for at have været en stor modstander af Trump før 2016, men er efterfølgende blevet en stor fortaler for Donald Trump og hans præsidentembede.

George Floyds død har skabt demonstrationer verden over. I USA har det slet ikke været fredeligt, og det har flere steder været nødvendigt at sende militæret på gaden for at skabe ro og orden. Foto: Lawrence Bryant/Ritzau Scanpix
George Floyds død har skabt demonstrationer verden over. I USA har det slet ikke været fredeligt, og det har flere steder været nødvendigt at sende militæret på gaden for at skabe ro og orden. Foto: Lawrence Bryant/Ritzau Scanpix

Vil ikke acceptere det
Onsdag fik Candace Owens endeligt nok.

Her lagde hun en 17 minutter lang video på Facebook, hvor hun tordner mod demonstranterne og det sorte samfund generelt.

'Alle sorte amerikanere er ikke kriminelle. Men vi er et unikt folkefærd, der som de eneste kæmper, skriger og forlanger retfærdighed for personer i vores samfund, der ikke gør noget godt,' siger hun i videoen.

Hun fortsætter med at forklare, at det ikke er noget forsvar for Derek Chauvin (anklaget betjent for George Floyds død red.), som hun håber får sin fortjente straf for sine handlinger.

'Men jeg vil ikke acceptere historien om, at det her er det bedste, det sorte samfund har at tilbyde. Af en eller anden grund, så er det de sidste fem-seks år blevet populært at gøre kriminelle til helte henover natten.'

'Det vil jeg ikke acceptere, og jeg vil ikke presses til at sige, at man kun kan være sort, hvis du kan sige, at han var en fantastisk person. Det var George Floyd ikke,' siger Candace Owens i videoen.

Her i København blev der også demonstreret efter George Floyd afgik ved døden efter at have været i kontakt med politiet i Minneapolis, USA. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Her i København blev der også demonstreret efter George Floyd afgik ved døden efter at have været i kontakt med politiet i Minneapolis, USA. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
 

Havde stoffer på sig
George Floyd blev 25. maj anholdt og forsøgt taget med.

Inden det skete afgik han dog ved døden efter en særdeles hård behandling af politiet.

Det har senere vist sig, at han var påvirket af fentanyl og metamfetamin.

Derudover har en video floreret, hvor det ser ud til, at der falder en pose med hvidt pulver ud af baglommen på George Floyd ved sin anholdelse.

Den sorte debattør og aktivist Candace Owens bruger også noget af videoen på at fortælle om George Floyd.

Hun fortæller blandt andet, at han har brugt en del år i fængsel.

At han har deltaget i et voldsomt væbnet røveri mod en gravid dame, og at han også har en fortid med narkotika.

'Alle lader som om, at han havde en god livsstil. Denne person bør ikke blive opløftet i det sorte samfund som værende en martyr, hvor folk bærer t-shirts med hans navn og ansigt på,' raser 31-årige Candace Owens.

Se hele videoen herunder

1 af 9 Demonstration i Washington DC. Foto: Roberto Schmidt/Ritzau Scanpix
2 af 9 Natinal Garden i Utah på gaden for at patruljere. Foto: George Frey/Ritzau Scanpix
3 af 9 Demonstration i New York. Foto: Scott Heins/Ritzau Scanpix
4 af 9 Her bliver en demonstrant anholdt på Park Avenue i New York. Foto: Timothy A. Clary/Ritzau Scanpix
5 af 9 George Floyd portræt i byen Minneapolis hvor den voldsomme episode udspillede sig. Foto: Kerem Yucel/Ritzau Scanpix
6 af 9 Ikke længe efter George Floyds død blev der solgt t-shirts med hans navn og ansigt på. Her i Brunswick, Georgia. Foto: Sean Rayford/Ritzau Scanpix
7 af 9 I Washington samlede folk sig også. Foto: Roberto Schmidt/Ritzau Scanpix
8 af 9 Der blev taget forbehold for coronavirussen under en demonstration i Østrig. Foto: Joe Klamar/Ritzau Scanpix
9 af 9 En mand har her tegnet et portræt af George Floyd, der 25. maj døde efter at have været i kontakt med politiet. Foto: Brent Stirton/Ritzau Scanpix
1899 kommentarer
Vis kommentarer