Sort uheld: Derfor slår lynet ned

Skybruddene i aftes tog et kraftigt lyn- og tordenvejr med sig. Det resulterede i, at lynet slog ned i tre forskellige boliger

Lynet slog ned hos Ida Kristoffersen (Video: Nanna C. Pedersen)

Tre forskellige boliger blev ramt af lynet i aftes, da skybruddet bød på en lille ekstra overraskelse i form af tordenvejr.

Ingen personer er heldigvis kommet til skade i lynnedslagene, men derfor har det alligevel været en stor forskrækkelse.

- Vi sad og så tv i stuen, da der pludselig lød et højt brag, og det glimtede henover spisebordet og ude ved altanen, siger Ida Kristoffersen til Ekstra Bladet. Hun var en af dem, som fik besøg af et lyn i sin lejlighed i går.

Men hvad gør man så for at undgå, at de farlige nedslag rammer ens bolig? Det har Ekstra Bladet spurgt et par eksperter om.

To lynkanaler giver lynnedslag
Hos DMI arbejder seniorklimatolog John Cappelen. Han er ekspert i ekstremt vejr - herunder lyn og torden.

- Når der er tale om et lynnedslag, er det en elektrisk udladning mellem sky og jord. Det vil sige, at der er en lynkanal fra skyen, som møder en lynkanal - en såkaldt streamer - fra jorden. De to danner et lynnedslag.

- Er der steder, hvor lynnedslagene oftere rammer end andre?

- Ja, man siger, at de ofte laves fra spidse og høje genstande. Derfor kan et hus rammes. Det kan også være et træ. Men selvom der står en mast et stykke fra en, kan man alligevel godt blive ramt. Det har vi jo desværre set nogle gange med fodboldspillere.

Hvilke forholdsregler kan man tage for at forsøge at undgå at blive ramt?

- Man skal helst opholde sig inden døre med lukkede døre og vinduer. Og så skal man ikke læne sig op ad stikkontakter eller radiatorer, for hvis lynet slår ned, kan det løbe gennem de elektriske installationer.

Danskerne slap nådigt fra det varslede skybrud. (Arkivfoto: Læserfoto) Samfund - 5. aug. 2015 - kl. 05:11 DMI: Her ramte skybruddene

Lynafledere forhindrer ikke lynnedslag
- Man skal heller ikke søge ly under et enkeltstående træ. Til gengæld kan man sætte sig ind i en bil, hvor metallet danner et bur omkring en. Hvis lynet slår ned i bilen, vil ladningen løbe gennem metalburet, så man ikke mærker det.

- Er lynafledere en god ide i forhold til at beskytte huse?

- Ja, det kan de være. Den skal sidde højere end det, den skal beskytte. Men det er en misforståelse, at lynaflederen forhindrer lynene i at slå ned. De leder tværtimod lynstrømmen væk ved at fange lynet, når det er 10-100 meter væk.

- Desværre er der aldrig fuld sikkerhed. Det er sort uheld, når lynet slår ned, men et eller andet sted skal det jo slå ned, siger John Cappelen, fra DMI.

  Samfund - 4. aug. 2015 - kl. 23:13 Lyn slår ned i bygninger flere steder i landet

Boliger har generelt ikke lynafleder
Det er en udbredt misforståelse, at de fleste boliger har en lynafleder tilknyttet, som kan trække lynet fra at sætte ild i ejendommen. Det fortæller Kim Bertelsen, der er projektchef hos Global Ligtning, der producerer lynafledere.

- Generelt set er der ikke lynafledning på private beboelser. Det er kun, hvis nogen selv har fået det installeret, og der er meget langt imellem, at private får beskyttet deres ejendom på den måde, siger Kim Bertelsen.

Tværtimod ser man som oftest lynafledere på slotte og større ejendomme. Eller på bebyggelser, der er fredede eller indeholder materiel af stor værdi.

- Når man sætter en afleder på, så bygger man et indfangningsanlæg ind i bygningen. Det er typisk nogle kobbertråde på taget, som følger bygningens kanter og ryg. Den kan holde til at blive ramt af lynet, så der ikke går ild i andet, siger Kim Bertelsen.

De indgangere, som projekchefen kalder dem, placeres så på strategisk bestemte steder.

- Som privatperson kan man selv vælge at installere dem. Det koster penge, så det er en vurdering efter risiko. Normalt glemmer men lidt, at der kan komme lyn og torden, men et vejr som i går minder folk om, at der kan være en risiko. Risikoen er dog meget lille, siger Kim Bertelsen.

Lidt tid efter, lynet havde slået ned, begyndte der at komme røg ud bag Ida Kristoffersens opvaskemaskine (Foto: Nanna C. Pedersen) Samfund - 5. aug. 2015 - kl. 11:17 Lynet slog ned hjemme hos Ida i aftes

12 kommentarer
Vis kommentarer