Sov på bænke som barn: Nu forærer Marco treværelses lejlighed væk

Engelsk millionær vil hjælpe desperat hjemløs med at få styr på tilværelsen

Marco Robinson havde selv en svær barndom og vil nu hjælpe en hjemløs - den gode gerning sker dog for rullende kameraer. Foto: Polfoto
Marco Robinson havde selv en svær barndom og vil nu hjælpe en hjemløs - den gode gerning sker dog for rullende kameraer. Foto: Polfoto

Ifølge den engelske millionær, Marco Robinson, havde han selv en hård og fattig barndom, hvor han og hans mor var tvunget til at sove på bænke i offentlige områder.

Marco fik dog kæmpet sig vej ud af fattigdommen og nu høster han både omtale og tv-tid med et nyt projekt.

Den engelske millionær og ejendomsinvestor vil nemlig forære en fuldt møbleret treværelses lejlighed til en hjemløs og det hele skal dokumenteres i en tv-serie på 'Channel 4', hvor den heldige vil blive udvalgt under et seks ugers langt forløb. Det skriver The Sun.

Marco Robinson, der ejer 150 ejendomme verden over, vil sågar betale ejendomsskatterne og fællesudgifter, så længe det er nødvendigt:

- Jeg var selv i en situation engang, hvor jeg måtte bede om hjælp og den fik jeg fra mennesker jeg egentlig ikke havde regnet med ville give mig en udstrakt hånd. De hjalp mig med at tro på mig selv.

Marco Robinson i soveværelset i den treværelses lejlighed, som han nu forærer væk - kvit og frit. Foto: Polfoto
Marco Robinson i soveværelset i den treværelses lejlighed, som han nu forærer væk - kvit og frit. Foto: Polfoto
 

- Nu vil jeg betale noget tilbage. Jeg vil give en person der har brug for det en ny chance, ligesom jeg selv fik, og derfor forærer jeg en lejlighed væk, forklarer den 48-årige millionær til The Sun.

- Den der får lejligheden skal være en person, der desperat har brug for hjælp og som ikke har noget bagland at trække på, fastslår Marco Robinson.

Lejligheden ligger i Preston og er vurderet til 120.000 pund - godt en million og halvtredstusinde danske kroner.

Læs også historien om Khalil der var hjemløs junkie - i dag er han multimillionær.

11 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere