Spækhugger død i forlystelsespark

Spækhuggeren Kayla, der huserede i bassinet hos forlystelsesparken SeaWorld Orlando, er død efter et kort sygdomsforløb

SeaWorld. Turister ser på spækhugger under vandet. Foto: Ritzau Scanpix
SeaWorld. Turister ser på spækhugger under vandet. Foto: Ritzau Scanpix

En 30 år gammel spækhugger er død efter kort tids sygdom, oplyser forlystelsesparken SeaWorld Orlando mandag.

Kayla, der blev født i fangenskab i den amerikanske delstat Texas tilbage i 1988, var en af 20 tilbageværende spækhuggere, som SeaWorld råder over i deres forlystelsesparker.

Ifølge Seaworld blev Kaylas tilstand værre i løbet af søndagen, efter hun havde vist sygdomstegn i løbet af lørdagen.

'Det er med stor sorg, at SeaWorld må meddele, at Kayla, en 30 årig hun-spækhugger, døde om morgenen 28. januar 2019 (mandag, red.)', skriver SeaWorld i en pressemeddelelse.

SeaWorld forklarer, at Kayla havde dyrepassere og dyrlæger omkring sig hele tiden for at forbedre hendes tilstand, men hun overlevede desværre ikke.

Ingen dødsårsag endnu
Dødsårsagen er indtil videre ukendt, og man afventer i øjeblikket en obduktion, der forhåbentlig kan gøre dem klogere.

'Hele SeaWorld-familien er meget berørte over tabet'. 'Mens det er en hård tid for os alle, inspirerede Kayla generationer af gæster og ansatte...', står der endvidere i pressemeddelelsen.

Den amerikanske regering oplyser, at den forventede levetid for hun-spækhuggere er omkring 50 år, men at de kan blive helt op til 90, når de lever ude i naturen.

SeaWorld har længe været udsat for hård kritik af diverse dyrerettighedgrupper, men efter dokumentaren 'Blackfish' udkom i 2013 er presset taget til. Dokumentaren sætter fokus på spækhuggernes liv i fangenskab, og at deres trænere, som optrådte sammen med spækhuggerne, risikerede liv og lemmer i forbindelse med deres arbejde.

Hård kritik
Den voldsomme reaktion på dokumentaren tvang SeaWorld til at afslutte deres kontroversielle avlsprogram i marts 2016.

I en række tweets hylder dyreretsorganisationen Peta Kayla, og siger, at 'hendes lidelser har nået en ende', efter et helt liv i fangenskab.

Dyreretsorganisationen planlægger at afholde to mindehøjtideligheder uden for forlystelsesparken i Orlando i denne uge, for at gøre opmærksom på at der stadig lever spækhuggere i fangenskab der.

Kayla er i øvrigt den fjerde spækhugger, der mister livet i SeaWorld siden 2017.

Verden på vrangen - 27. dec. 2018 - kl. 10:51 Far og datter på kajaktur: Pludselig bliver de omringet

Se også: Rejseselskab boykotter SeaWorld

 

Se også: Politiet rykker talstærkt ud: Barnestjerne anholdt for vold

30 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere