På havet ved man sjældent, hvad der lurer under overfladen, og det kan nogle gange føre spændende overraskelser med sig.
Det var præcis, hvad der skete for en engelsk kajakroer, da han var ude på en lille sejltur i havet ved sydvestengelske Cornwall.
Pludselig stak en hajfinne nemlig op af vandet, og hvor mange sikkert var blevet grebet af panik, forholdt den unavngivne kajakroer sig til gengæld helt roligt, og stak sit kamera ned under vandet for at filme den enorme fisk.
Kajakroeren havde da heller intet at være bange for. Hajen han mødte var nemlig en brugde, der trods titlen som verdens næststørste haj er helt og aldeles harmløs for mennesker. Ligesom verdens største haj, hvalhajen, lever den udelukkende af plankton.
Se mødet med kæmpehajen i videoen over artiklen.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.