Spærrer motortrafikvej fra klokken 18

En motortrafikvej i Østjylland vil de kommende to nætter være spærret fra klokken 18 til 06

Torsdag og fredag aften fra klokken 18 til 06 skal motortrafikvejstrafikanter i Østjylland lede efter en alternativ rute, hvis de skal til og fra arbejde i aften eller de tidlige morgentimer.

På strækningen mellem Løgten og Bale på Djurslandmotorvejen skal der nemlig udføres vejarbejde og det tvinger Vejdirektoratet til midlertidig at lukke ned for trafikken i 24 timer fordelt over de næste to døgn.

Det oplyser Vejdirektoratet på sin hjemmeside.

På den 3,4 kilometer lange strækning skal der udføres 'justeringer og diverse mangler', som det lyder.

Djurslandmotorvejen åbnede ellers for trafikanter for ganske få måneder siden, men nu skal den spritnye hovedfærdselsåre altså allerede have en renovering.

11 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere