Spanien er nu oppe på 4089 dødsfald grundet coronavirus.
Det skriver avisen El Pais, ligesom det er meldt ud af forskningsministeriet.
Det er en stigning på 655 i forhold til antallet onsdag, og der er nu 56.000 smittede, hvilket er 8578 flere end i går.
Men selv om tallene fortsætter med at stige, er der for første gang et fald i stigningen pr. dag, skriver avisen.
- Hele administrationen arbejder utrætteligt for at sikre medicinsk udstyr. Det er en krig at sikre os masker, testudstyr og respiratorer, siger talspersonen for finansministeriet, María Jesús.
Spanien er i skrivende stund det land med fjerdeflest smittede. USA følger efter, mens Italien indtager den kedelige andenplads kun overgået af Kina.