Spies-kaos: Strandet i Cypern

Frederik Hallas er strandet i Cypern på et Spies-hotel. Hans fly hjem er blevet aflyst, og situationen på hotellet er uvis, efter Thomas Cook natten til mandag indleverede en konkursbegæring

Direktøren for Thomas Cook sagde tidligere i dag undskyld til de rejsende, der er ramt af firmaets konkurs. Video: Reuters / Ritzau Scanpix

Frederik Hallas har været på en klassisk charterferie sydpå med all inclusive og godt vejr. Han skulle have været med et fly hjem mandag klokken 13.30.

Men ligesom rigtig mange andre rejsende er hans hjemtur blevet påvirket af Thomas Cooks konkursbegæring natten til mandag. Det britiske selskab ejer Spies, som Frederik har booket sin ferie hos. Hjemrejsen er derfor blevet aflyst.

Frederiks tur til Cypern er blevet længere end planlagt. Privatfoto.
Frederiks tur til Cypern er blevet længere end planlagt. Privatfoto.

Foruden at have bestilt flyrejsen hos Spies, bor Frederiks gruppe af tre voksne og to børn på henholdsvis syv år og syv måneder også på et Spies-hotel. Her kan medarbejderne på hotellet ikke forsikre gæsterne om, hvordan de skal forholde sig.

Se også: Rejsegigant konkurs

Kaos på hotel
- Der er en kaotisk stemning i receptionen. Den er fyldt med forvirrede gæster, som håber på svar. Men de kan ikke få noget svar, for medarbejderne ved heller ingenting, siger Frederik Hallas.

Hotellets ansatte har sørget for, at gruppen har et sted at sove i aften. Deres værelse er blevet forlænget for i aften. Men de ved endnu ikke, om hotellets personale fortsat vil servicere dem. Der er for eksempel ikke gjort rent på værelserne i dag.

- Man kan jo godt forstå, hvis de tænker mere på, om de har et arbejde, end hvad vi skal gøre, siger Frederik Hallas.

Se også: Spies-kaos koster bryllupsrejse: Ingen kan hjælpe

Dyr tur hjem
Det ser ikke ud til, at hjemturen bliver helt nem at støve op lige med det samme.

- Vi begynder jo meget naturligt at kigge på andre muligheder for at komme hjem, men vi er jo ikke de eneste i denne situation, og vi er fem mennesker. Det 'bedste' alternativ, vi kunne finde, var en rejse til 16.000 kroner, som ville tage os 42 timer, siger Frederik Hallas.

En rejse på 42 timer til 16.000 med et barn på syv måneder er næppe attraktivt, og gruppen blev da heller ikke fristet af ideen.

De er siden blevet informeret om, at Rejsegarantifonden arbejder på at finde en løsning, der kan sørge for, at hotellets mange gæster kan komme hjem. Indtil da må de blive i Ayia Napa, hvor de i aften kan blive på hotel Sunwing Sandy Bay Beach.

Se også: Efter konkurs: Nu svarer rejseselskab på kritik

107 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere