Et sandt mysterium udspiller sig ved Japans kyst. Gennem de sidste to måneder er der blev fundet otte træskibe tæt på kysten. Her har man fundet 20 lig, fortæller den japanske kystvagt til CNN.
Alle ligene er meget nedbrudt og er stort set blevet til skeletter. To af ligene blev fundet uden hoved.
Den første båd er blevet fundet i oktober. Herefter blev der fundet en række af skibe i slutningen af november.
Nu forsøger efterforskere at løse mysteriet om, hvor spøgelsesskibene kommer fra, og hvad der er sket med menneskerne om bord. Deres bedste gæt er indtil videre, at skibene stammer fra Nordkorea.
Nordkoreas kommunistparti holder første kongres i 36 år
På en af bådene står der 'Koreas Folkehær', og det er navnet på Nordkoreas væbnede styrker. Et andet spor, som peger i retning mod, at skibene skulle stamme fra Nordkorea, er, at der er fundet et stykke tøj om bord. Det har samme farver som det nordkoreanske flag.
Søfartsekspert Yoshihiko Yamada, som er professor ved universitet i Tokai, fortæller til den japanske tv-station NHK, at bådene har en slående lighed mellem de skibe, som afhoppere fra Nordkorea plejer at bruge.
- Bådene er lavet af træ og er gamle og tunge. De kan ikke sejle særligt hurtigt, og bådene er ikke kraftige nok til at kunne sejle mod havstrømme, siger professoren.
De japanske medier spekulerer i, om bådene kan have være ude for at fiske og så kommet ud af kurs.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.