Spor efter skadedyr lukker Kvickly-varehus

Skadedyrsbekæmpere skal nu gennemsøge hele Kvickly i Vestbyen i Aalborg

(Arkivfoto) Foto: Coop Danmark
(Arkivfoto) Foto: Coop Danmark

Lørdag eftermiddag måtte kunderne forlade Kvickly i Vestbyen Aalborg, efter man i løbet af dagen havde fundet spor af skadedyr i varehuset.

Det bekræfter varehuschefen over for Nordjyske.dk, som desuden oplyser, at de med det samme tilkaldte et skadedyrsfirma.

- De sendte deres folk herop. I samarbejde med dem valgte vi at holde lukket lørdag og søndag, og vi lukker tidligst op igen mandag morgen efter et nyt samråd med Anticimex og fødevaremyndighederne, siger varehuschef Tommy Vestergaard.

Om der er tale om rotter, mus, insektlarver eller noget helt andet, ønsker han dog ikke at berette.

Ifølge Nordjyske.dk blev sporene fundet i et opvaskerum.

Varehuset skal nu opdeles i sektioner af skadedyrsfirmaet og gennemsøges fuldstændig for at finde de dyr, der er tale om.

Når undersøgelsen og eftersøgningen er slut skal Kvickly-butikken rengøres fuldstændig, inden den åbner for kunder igen.

34 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere