Spraymalet isbjørn vækker stor opsigt i Rusland

Eksperter frygter, at den ikke kan overleve

Denne video af en isbjørn med spraymaling i pelsen, vækker lige nu opsigt i Rusland. Video: Sergey Kavry / Facebook

Optagelser af en isbjørn, der har fået spraymaet 'T-34' er blevet delt på de sociale medier og vækker nu stor undren.

Det skriver blandt andre BBC og CNN.

Videoen blev i første omgang delt på Facebook af Sergey Kavry, der arbejder hos Verdensnaturfonden (WWF). Siden er den blevet delt utallige gange på blandt andet Instagram. Sergey Kavry har forklaret, at han har videoen fra WhatsApp, men det er endnu uklart, hvor den helt præcis stammer fra.

Han fortæller ifølge CNN, at han er bekymret for, at den pågældende bjørn kan overleve i naturen efter at være blevet spraymalet.

- Nu vil den ikke kunne jage ubemærket, siger han.

Det er Anatoly Kochnev, seniorforsker ved det russiske videnskabsakademi, enig i, siger han til det russiske nyhedsbureau RIA Novosti. For selvom det formentlig går væk med tiden, vil den med stor sandsynlighed få svært ved at bruge sin pels som camouflage, når den jager.

Der er ingen umiddelbar årsag til, hvorfor bjørnen er blevet spraymalet, men Anatoly Kochnev tror, der er tale om 'ballademagere'. 'T-34' er formentlig en reference til en russisk tankvogn.

Samfund - 25. apr. 2019 - kl. 20:45 Sulten isbjørn på afveje: Flytter ind i by

I februar erklærede de russiske myndigheder undtagelsestilstand på øhavet Novaya Zemlya, efter mere end 50 isbjørne havde invaderet menneskers bosættelser.

Flere videoer viste dengang isbjørne, der gik ned ad gaderne, kastede sig over skraldespande og forsøgte at komme ind i flere hjem. Det gjorde mange forældre bange for at sende deres børn i skole, og der blev installeret flere hegn omkring børnehaverne som ekstra beskyttelse mod de invaderende isbjørne.

12 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere