Spritnyt lån på nul procent: - Helt vildt

Realkreditinstituttet Jyske Realkredit valgte tirsdag at åbne for et tiårigt fastforrentet lån til nul procent

Foto: Joachim Adrian/Ritzau Scanpix
Foto: Joachim Adrian/Ritzau Scanpix

Hvis du står og skal låne penge til et hus eller en lejlighed i den nærmeste fremtid, så er der godt nyt. Rigtig godt nyt.

Det skriver Berlingske.

Et nyt tiårigt fastforrentet boliglån til nul procent blev åbnet tirsdag af Jyske Realkredit, og den slags sker ikke hver dag. Tværtimod.

- Det er helt vildt, at vi nu har åbnet lån med nul procent i rente. Jeg ser det her som et lån, man holder til udløb. Man kan ikke forestille sig, at det kan blive billigere, siger boligøkonom i Jyske Realkredit Mikkel Høegh til Berlingske.

Samtidig fortæller han, at det er første gang i historien, at dette lån bliver udbudt. Hovedsageligt vil det være boligejere med friværdi, der kan anvende lånet til finansiering af en ny bil eller forbedringer i huset.

Frygt ikke
Men selv om lånet næsten lyder for godt til at være sandt, så frygt ej. Der skulle ikke være nogen boligboble på vej. Det vurderer direktøren i Boligøkonomisk Videncenter over for Ritzau.

- Det er meget forventeligt. Hvis det var sket for tre år siden, havde jeg været bekymret. Men i dag har vi passeret det punkt, hvor vi kan frygte en ny boligboble i Danmark. Den lave rente medfører ikke, at der kommer en boligboble, siger Curt Liliegreen til TV2.

Det kan derimod betyde, at lejlighedsmarkedet i København bliver mere sikkert, da det bliver mere attraktivt at låne penge.

For mindre en 14 dage siden blev der også skrevet historie, da de fire store realkreditselskaber åbnede for et 30-årigt lån på 1,5 procent med ti års afdragsfrihed. Det blev også dengang kaldt for historisk billigt.

Realkredit eller prioritetslån. Der er fordele og ulemper ved begge lånetyper. Foto: Tips og guides Sådan undgår du at betale bidragssats

138 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere