Sprogdrama i børnehave: Pædagog fyret efter fem år

En tyrkisk kvinde havde været ansat i en børnehave i årevis, men pludselig blev hun kørt ud på et sidespor og til sidst fyret

Et drama i en dansk børnehave stod på i månedsvis. Det hele endte med en fyring (Foto: arkivfoto/Colourbox)
Et drama i en dansk børnehave stod på i månedsvis. Det hele endte med en fyring (Foto: arkivfoto/Colourbox)

Kender du noget til sagen, eller kender du de involverede parter, så hører vi gerne fra dig. Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Alt var fryd og gammen for en tyrkisk kvinde i en dansk børnehave. Som uddannet pædagog blev hun i 2011 ansat og arbejdede i daginstitutionen i fire et halvt år uden problemer.

Men så gik det galt.

Det fremgår af en sag fra Ligebehandlingsnævnets seneste rapport.

Her beskrives det, hvordan et barn med hørenedsættelse begyndte på den tyrkiske kvindes stue. Umiddelbart ganske ufarligt, men det nye barns forældre blev hurtigt utilfredse med pædagogen, fordi hun ikke talte godt nok dansk.

- Forældrene har via en logopæd fået præciseret vigtigheden af at have gode sproglige rollemodeller i institutionen, og de er derfor utilfredse med, at stuen har klager (den tyrkiske kvinde, red.) på stuen. Klager er meget chokeret, over det samarbejde hun har med familien, og har aldrig tidligere oplevet den slags samarbejdsvanskeligheder med forældre, lyder det i Ligebehandlingsnævnets afgørelse.

Ville undgå pædagogen
Samtidig fremgår det, at lederen aldrig fortalte sin medarbejder om problemerne, men hun måtte høre det via sine kolleger.

Ligebehandlingsnævnet anonymiserer alle deres sager, og derfor er det fortsat uklart, hvor i landet episoden er sket. Derfor er kvindens navn heller ikke offentliggjort.

Lederen besluttede dog, at barnet skulle fortsætte på samme stue trods samarbejdsvanskelighederne. Men det blev ikke bedre. Tværtimod.

Dialogen mellem lederen og den hørehæmmede drengs familie fortsatte uden medarbejderen blev orienteret. Samarbejdet blev ved med at være problemfyldt, men to episode i henholdsvis april 2016 og maj 2016 blev udslagsgivende.

Første tillidsbrud skete, da en kollega orienterede klager om, at lederen havde udleveret klagers mødeskema til forældreparret.

- Klager blev ked af det og vred. Hun spurgte lederen, hvorfor hendes skema var blevet udleveret. Lederen svarede, at klager ikke skulle bekymre sig eller tage det personligt. Forældreparret begyndte herefter at hente barnet, lige så snart klager var den eneste tilbageværende pædagog på stuen, lyder det.

Kender du noget til sagen, eller kender du de involverede parter, så hører vi gerne fra dig. Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Måtte ikke læse højt
En måned senere havde den tyrkiske pædagog fået nok efter endnu en episode i børnehaven, hvor hun følte sig krænket.

Alle børnene i børnehaven var samlet til diskofest, men pædagogen vurderede, at to af børnene skulle have en pause. Heriblandt var den hørehæmmede dreng, der blev taget med ind ved siden af, hvor klager læste hørt fra en bog.

- En kollega, der var på vej hjem, kom hen til klager. Kollegaen sagde, at det ville være bedst at lade en kollega læse videre, da forældreparret snart ville hente barnet. Klager fik et chok og kunne se, at kollegaen også var påvirket af situationen. Klager rejste sig og kiggede på en anden kollega, der skulle overtage barnet, som rystede på hovedet over situationen.

Desuden fortæller klager, at lederen pludselig begyndte at spørge ind til, hvor længe hun havde været i Danmark. Også selv om hun havde arbejdet i institutionen i fem år.

Stress og depression
Pædagogen forklarer i afgørelsen, hvordan alle disse ting betød, at det hele mundede ud i stress og depression, der til sidst udviklede sig til en sygemelding gældende fra maj 2016.

I løbet af sommeren blev det foreslået, at den tyrkiske kvinde skulle flytte stue, men hun var stadig for syg til at arbejde.

- Af journalnotat fra Psykologisk Konsultation af 20. juni 2016 fremgår, at klager var blevet flyttet til en anden stue, hvilket klager ikke kunne acceptere. Klager var trist, modløs og opgivende, og egen læge havde startet antidepressiv behandling.

- Til en sygefraværssamtale den 4. august 2016 oplyste klager, at hun ikke havde oplevet en bedring, og at det ikke var muligt for hende at vende tilbage til arbejdet på nuværende tidspunkt, lyder det i afgørelsen.

27. september bliver hun endeligt afskediget.

I afgørelsen har institutionens leder naturligvis også fået lov til at forsvare, hvor de har handlet, som de har. Her gør lederen det klart, at pædagogen ikke blev afskediget som følge af sin etniske oprindelse eller sine sproglige kvalifikationer.

Samtid giver hun følgende forklaring på konflikterne:

- Stuens mødeskema blev udleveret til forældrene for at kunne dokumentere over for logopæd, at barnet var dækket fint ind i forhold til sproglige rollemodeller.

- Om episoden, hvor klagers kollega foreslog, at klager ikke læste for barnet, har kollegaen forklaret, at det skete for at beskytte klager, da situationen ellers højst sandsynligt ville have ført til en påtale fra forældreparret.

- Forældreparret har været særligt optaget af barnets behov og har aldrig accepteret forholdene i institutionen. Samarbejdet har været meget vanskeligt, og forældreparret har benyttet enhver lejlighed til at klage. Forældrene har blandt andet klaget over, at barnet ikke fik tildelt en specialplads, at barnet ikke fik tilstrækkeligt med lyttepauser, og at barnet indimellem var sammen med et andet hørehæmmet barn, der ikke talte korrekt dansk.

Du kan læse hele lederens forsvar her

Kæmpe erstatning
Og hvad endte det hele så med?

Ifølge Ligebehandlingsnævnet har klager påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hun i forløbet op til og i forbindelse med afskedigelsen har været udsat for ulovlig forskelsbehandling med relation til sin etniske oprindelse.

- Indklagede har ikke ved sine oplysninger, herunder om baggrunden for ledelsens dispositioner og formålet med de foranstaltninger, der blev truffet, godtgjort, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Derfor er det besluttet, at den tyrkiske kvinde skal have 250.000 kroner i erstatning svarende til 9 måneders løn.

Kender du noget til sagen, eller kender du de involverede parter, så hører vi gerne fra dig. Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

733 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere