Spytklatter, kvælertag og stenkast mod Aarhus-chauffører

GROV OG GRIM TJANS: Chaufførerne hos Aarhus Sporveje udsættes i stigende omfang for chikane, trusler, voldelige angreb og aggressioner fra passagererne

Det kan være både farligt og utrygt at sidde bag rattet i en af Aarhus Sporvejes 198 bybusser. Polfoto
Det kan være både farligt og utrygt at sidde bag rattet i en af Aarhus Sporvejes 198 bybusser. Polfoto

Du skal kunne tåle lidt af hvert, hvis du har ambitioner om at blive en af de i alt 560 buschauffører hos Aarhus Sporveje. Chaufførerne, som i runde tal transporterer knap 100.000 passagerer fra ét punkt til et andet hver dag, udsættes i stigende grad for en lang række ubehagelige oplevelser i deres arbejde.

Det skriver TV2 Østjylland på deres hjemmeside.

Aarhus Sporveje registrerede sidste år 170 tilfælde af chikane, konflikter, trusler eller decideret vold i busserne. Seks ud af 10 tilfælde er rettet direkte mod chaufføren, som bare passer sit arbejde i landets næststørste by.

Ifølge HR- og kvalitetschef Bjarne Larsen ved Aarhus Sporveje er der dog et stort mørketal på op mod 500 tilfælde om året.

De ubehagelige episoder bliver i stigende grad anmeldt til politiet. Det skyldes ifølge Bjarne Larsen en kombination af, at der er flere grovere tilfælde, og at flere chauffører følger Aarhus Sporvejes opfordring om at politianmelde overfald og grænseoverskridende adfærd.

Chauffører giver op

- Det er en meget vigtig del af den efterfølgende proces, at man får anerkendt overfaldet og får talt om det, hvad enten det er fysisk eller et verbalt møgfald, og i de grovere tilfælde er en politianmeldelse en del af den anerkendelse, siger Bjarne Larsen til TV2 Østjylland.

Ifølge Bjarne Larsen er der hvert år chauffører, som bukker under, når mængden af chikane bliver for meget. Det sker typisk først med en langtidssygemelding, men kan ende med, at chaufførerne permanent må opgive at kunne passe deres job.

- Det er jo dybt tragisk at opgive et job, som man elsker. Men der er nogle af vores chauffører, der må sige: "Det her kan jeg ikke holde til længere". Og det er rigtig træls for alle parter, siger Bjarne Larsen til TV2 Østjylland.

I 2016 modtog politiet i alt 23 anmeldelser for vold, trusler, hærværk, flaskekast eller chikane. Dette tal steg til 27 anmeldelser i 2017, mens tallet for 2018 nærmede sig en fordobling i forhold til 2016-niveauet til i alt 41 politianmeldelser, viser Aarhus Sporvejes egne nøgletal.

Se også: Her hænger skoledrenge på kørende bus

 

 

 

 

 

 

 

 

1 af 2 En chauffør hos Aarhus Sporveje tjener cirka 23.500 kroner om måneden, plus tillæg og inden skat. Polfoto
2 af 2 Det kan være både farligt og utrygt at sidde bag rattet i en af Aarhus Sporvejes 198 bybusser. Polfoto
80 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere