SSI: 11-årigs død er en sjældenhed

Der er intet, der tyder på, at vi fremover vil se flere ellers raske børn blive alvorligt syge eller dø med coronavirus, vurderer Statens Serum Institut

En 11-årig dreng fra Nordjylland mistede 20. oktober livet - to dage efter at han var konstateret smittet med coronavirus. Dermed er han den første i aldersgruppen 10-19 år, der er død med coronavirus i kroppen i Danmark, siden epidemien startede.

Drengen havde ifølge Sundhedspolitisk Tidsskrift ingen underliggende sygdomme, og hans død har derfor vakt bekymring. For kan vi forvente flere dødsfald blandt ellers raske børn, som epidemien skrider frem?

Nej, det er der intet, der tyder på, beroliger Troels Lillebæk, som er professor og afdelingschef hos Statens Serum Institut.

Her følger man coronavirussen og dens varianter på tætteste hold, og der er intet, der indikerer, at deltavarianten, som er dominerende i Danmark, er blevet mere dødelig for børn.

Han kan ikke udtale sig om det specifikke dødsfald, men siger generelt om coronadødsfald blandt ellers raske personer:

- Nogle gange er der en forklaring, som man bare ikke kan finde - en sygdom, som man ikke har opdaget - og andre gange er der bare tale om et trist tilfælde, hvor der ganske enkelt bare ikke er en forklaring, siger han.

- Der er også en sjælden gang imellem et barn, der dør med influenza uden en anden god forklaring. Men det betyder ikke, at vi alle skal frygte influenzavirus.

Artiklen fortsætter under videoen om de seneste corona-tal ...

Bliv opdateret på de danske smitte- og vaccinetal.

Bliv opdateret på de danske smitte- og vaccinetal.

Står for 0,1 procent af dødsfaldene
Troels Lillebæk peger samtidig på, at der statistisk set er en utrolig lille risiko for, at børn afgår ved døden som følge af corona. I Danmark har der været i alt tre dødsfald, siden epidemien startede - den 11-årige og derudover to i aldersgruppen 0-9 år, som begge havde andre sygdomme.

I alt 2703 mennesker er en del af statistikken, og børn udgør altså kun 0,1 procent af dødsfaldene.

- Så det er utrolig sjældent, og der er ikke noget, der tyder på, at dødsfald blandt børn er noget, vi vil se oftere i fremtiden. Men vi holder selvfølgelig øje med, om det ændrer sig. Vi følger det stadig meget tæt, siger han.

Artiklen fortsætter efter videoen ...

Bliv opdateret på de danske smitte- og vaccinetal.

Bliv opdateret på de danske smitte- og vaccinetal.

Statens Serum Institut sekventerer fortsat alle positive prøver og ved derfor, hvilke undervarianter og mutationer, der er at finde i Danmark.

Og foreløbigt er der altså ikke noget, der tyder på, at den nuværende coronavariant er farligere for børn.

- Når man ser på aldersfordelingen, er det fortsat tydeligt, at dødeligheden stiger med alderen. Virus er i sig selv farligere, når man er ældre, fordi man ofte har andre sygdomme, siger Troels Lillebæk.

Større epidemi - flere syge
At der ikke er ændringet i virussen, der gør den farligere for børn, betyder ikke, at vi ikke vil se flere syge børn, såfremt epidemien vokser.

Rent statistisk er der en risiko for, at flere børn vil blive ramt - og i værste fald dø - hvis antallet af smittetilfælde vokser betragteligt, som eksperter på området lige nu forudser.

- I Danmark har vi fortsat ikke set et meget stort antal syge, som man har set andre steder i verden, siger Viggo Andreasen, som er lektor i matematisk epidemiologi på RUC.

- Så det er klart, at hvis vi pludselig har ti eller 20 gange så mange smittede, vil det også kunne aflæses i de usædvanlige hændelser, hvor eksempelvis en 11-årig bliver meget syg eller ender med at dø. Det hører med til en kæmpe epidemi, siger han.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Men for en gruppe af danskere er julen svær