Står til kæmpe straf: Smuglede 12,3 millioner søheste

De peruvianske myndigheder beslaglagde et skib, der fragtede 13,3 millioner tørrede søheste med en værdi af 6 millioner dollars

Der var lidt over et ton søheste i kasserne ombord på båden. Video: Kamera One.

Myndighederne i Lima, Peru beslaglagde i slutning af september et skib, som fragtede 55 kasser fyldt med tørrede søheste. Det beslaglagte skib havde kurs mod Asien, hvor søhestene skulle sælges.

Fire personer fra besætningen blev tilbageholdt, og kan risikere op til 4 års fængsel, Skriver The Washington Post.

Der er stor efterspørgsel på søheste, fordi de igennem flere tusind år er blevet betragtet som en vigtig ingrediens inden for traditionel kinesisk medicin. Søhesten menes at have en effekt på blandt andet impotens, hårtab og astma.



Den dalende bestand af det lille havdyr har medført, at flere søheste arter nu er på grænsen til truet. Derfor har mange lande, som blandt andre Peru, gjort eksport af søheste ulovligt.

Myndighederne har udtalt, at det er den største fragt af søheste, de nogensinde har beslaglagt. De vil nu donere alle søhestene til forskningscentre og lokale universiteter.

Fiskeri eller transport af søheste har siden august 2004 været forbudt i Peru.

46 kommentarer
Vis kommentarer