Annonce:
Annonce:

Stadig lange køer ved grænseovergange

Mange turister er på vej mod Danmark i bil i denne tid, og mange danskere er på vej hjem fra ferie, lyder det fra politiet

Der er stadig en lang ventetid ved flere grænseovergange lørdag aften. Arkivfoto. Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix
Der er stadig en lang ventetid ved flere grænseovergange lørdag aften. Arkivfoto. Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Samfund

Lørdag har været en af de helt store rejsedage, og det har blandt andet medført, at flere bilister har måttet holde i kø i en halv time ved flere grænseovergange til Tyskland.

Den ventetid er desværre ikke blevet mindre lørdag aften.

I et tweet oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi, at ventetiderne ved grænseovergangene ved Kruså og Padborg omkring klokken syv var på 35 minutter.

Endnu værre er det ved Frøslev, hvor den seneste melding lyder på en ventetid på en time.

Syd- og Sønderjyllands Politi opfordrer i den forbindelse også bilister til at søge mod de øvrige grænseovergange, hvor der er mindre kø.

Artiklen fortsætter under tweetet...

- Gør hvad vi kan
Tidligere lørdag meldte Syd- og Sønderjyllands Politi også ud, at der var lange ventetider ved de store grænseovergange.

Annonce:

- Vi har oplevet ventetider på cirka 30 minutter ved de store grænseovergange. Det kan vi naturligvis godt forstå kan være frustrerende, men vi gør, hvad vi kan, for at få de rejsende hurtigst muligt igennem den stikprøvevise indrejsekontrol, sagde politiinspektør Henrik Thrane Jensen fra Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Ifølge politiinspektøren blev flere bilister også opmærksomme på at bruge andre grænseovergange.

- Det er et godt eksempel på, at trafikanterne ikke låser sig fast på at benytte de større grænseovergange, men løbende undersøger, hvordan de hurtigst passerer grænsen.

Forventer det samme
De lange ventetider ser ikke ud til at løse sig lige foreløbig, vurderer Vejdirektoratet ifølge Ritzau.

Her forventer man at se lignende tilstande særligt i weekenddagene frem til, skolernes sommerferie er slut.

- Der er nogle store rejsedage til og med søndag den 7. august. Især den dag forventer vi, at det helt store ryk kommer, hvor de sidste skal hjem fra ferien, siger han til nyhedsbureauet.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Har du vildledt Folketinget, Ellemann?
Annonce:
Annonce:

... Se billederne

Annonce:
Annonce: