Stævnet for at downloade og dele porno: Gør mig rasende

Pornofilmen 'Big Tits Only' skulle have været downloadet 3. april 2017 klokken 19.54 og efterfølgende være blevet delt 110 gange på Anni Papes internet

Både Anni Pape og hendes datter, Katja de Neergaard, har fået en stævning for at downloade og dele pornofilm. Privatfoto
Både Anni Pape og hendes datter, Katja de Neergaard, har fået en stævning for at downloade og dele pornofilm. Privatfoto

Anni Pape fik sig noget af en overraskelse, da hun tjekkede sin e-Boks for godt 14 dage siden.

I boksen var der hverken post fra arbejdsgiveren, lægen eller forsikringsselskabet - der var en stævning. I stævningen bliver hun beskyldt for at have downloadet og delt en pornofilm ved navn 'Big Tits Only' ('Kun store bryster', red.).

Det beretter Berlingske.

Ekstra Bladet har siden også været i kontakt med Anni Pape, der til daglig arbejder som freelancejournalist hos Danmarks Radio. Hun er mildest talt chokeret over den pludselige stævning.

- Jeg blev rasende, da jeg læste det. Jeg har aldrig set porno - jeg er jo gammel feminist, fortæller hun.

- Man føler sig helt magtesløs, når man får sådan en besked. I stævningen får de det til at lyde, som om det er mig, der skal bevise, at jeg er uskyldig. Det synes jeg ikke stemmer overens med det danske retssystem.

Pornofilmen skulle have været downloadet 3. april 2017 klokken 19.54 og efterfølgende være blevet delt 110 gange. Det er det danske advokatfirma NJORD Law Firm, der står for stævningen på vegne af den udenlandske virksomhed Mircom International Content Management & Consulting Ltd., der har hovedsæde i Cypern.

Her ses starten på Anni Papes stævning. Privatfoto
Her ses starten på Anni Papes stævning. Privatfoto
 

Intet forligsbrev
Noget af det, der også er mystisk ved Anni Papes sag, er, at hun ikke har fået et forligsbrev om sagen, før hun fik stævningen. Det oplyser hun selv til Ekstra Bladet.

- Jeg har fået et forligsbrev før, men det var en helt anden film, det drejede sig om. Jeg synes, det er fuldstændig urimeligt, at jeg bare får en stævning med det samme.

Men stævningerne holder sig ikke kun til Anni Pape. Hendes datter har også fået en stævning - og hun har aldrig set skyggen af et forligsbrev.

I datterens stævning er der tale om en film ved navn 'Amazing Female Orgasm' ('Fantastisk kvindelig orgasme', red.). Påfaldende er det dog, at videoen skulle have været delt præcist det samme antal gange, 110.

Hverken Anni Pape eller hendes datter har dog tænkt sig at betale for hverken et forlig eller sagens omkostninger.

- Det er blevet en principsag for mig nu. Jeg kan se, at der er mange andre i min situation, og jeg har taget kontakt til en advokat. Så må vi se, hvad der sker, fortæller hun.

Informationer om kunder
Det er på baggrund af informationer fra teleselskaber, at Anni Pape, hendes datter og mange andre har fået et brev om en stævning fra NJORD Law Firm. Ekstra Bladet har været i kontakt med Jakob Willer, der er direktør for teleselskabernes brancheorganisation.

Han fortæller, at teleselskaberne før i tiden ikke kunne gøre noget.

- Advokatfirmaerne kom med en dommerkendelse, hvor vi skulle udlevere, hvem der havde den pågældende ip-adresse. Oprindelig var den teknologi og information forbeholdt til, hvis der var tale om grov kriminalitet eller terror, fortæller Jakob Willer.

Det blev dog nok for de to teleselskaber Telia og Telenor, der til sidst valgte at tage en retssag, som de vandt.

Teknologi - 7. maj. 2018 - kl. 13:55 Tusindvis af kunder udleveret af deres teleselskab: Nu stopper det

Siden da har der ikke været flere henvendelser vedrørende denne type sager - og det glæder Jakob Willer.

- Vi syntes, det var totalt ude af proportioner. Meningen med teknologien var, at det skulle bruges i forhold til grov kriminalitet og terror, og vi gider ikke støtte op om sådan nogle trusselsbreve, fortæller han.

Ikke ufint
Ekstra Bladet har været i kontakt med Jeppe Brogaard Clausen, der står for den type sager for NJORD Law Firm. Han mener, at man skal svare med det samme, hvis man ser post med en stævning.

- Vi kan kun have en dialog, hvis folk svarer efter enten deres forligsbrev eller i værste fald en stævning. Man bliver også dømt, hvis man ikke svarer, fortæller han.

- Jeg har været i kontakt med to personer, der ikke fik et forligsbrev. Hvad synes du om det?

- Vi har en procedure herude, hvor vi altid sender et forligsbrev, før vi sender en stævning. Det kan ikke passe, at de ikke har fået den. Så må de enten have glemt, at de har fået den, eller også må den være forsvundet med posten.

- Hvad ville du selv synes om, at du fik en stævning ud af det blå?

- Jeg ville føle, at jeg havde et ansvar over mit internet og min ip-adresse, så jeg ville tage kontakt med det samme - uanset om jeg havde gjort noget forkert eller ej.

- I jeres stævning skriver I, at den 'anklagede' skal besvare otte spørgsmål, og hvis man ikke kan det, bliver man dømt. Det virker, som om det er den anklagede, der skal bevise sin uskyld. Synes du, det stemmer overens med den danske lovgivning?

- EU har fået nogle bevisbyrderegler, der gør, at man ikke 'bare' kan sige, at det er en anden, der har brugt internettet. Der skal lidt mere til, før man kan erklæres uskyldig. Og vi synes ikke, at de otte spørgsmål er for meget at forlange.

Her ses de otte spørgsmål, som det forventes, at de stævnede skulle kunne svare på. Privatfoto
Her ses de otte spørgsmål, som det forventes, at de stævnede skulle kunne svare på. Privatfoto
 

Efterfølgende spurgte Ekstra Bladet også ind til, om advokatfirmaet skød med spredehagl og håbede på, at der var nogle, der bare betalte for at undgå en eventuel retssag. Dette afviser Jeppe Brogaard Clausen. Han er endvidere ærgerlig over, at virksomhedens metoder nogle steder bliver kaldt for ufine.

- Vi er selvfølgelig ærgerlige, når folk siger, vi bruger rockermetoder, og at vi er ufine. Vi vil meget gerne have en åben kommunikation med folk, fortæller han.

110 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere