Stakkels dyr: Derfor skal du ikke smide plastik i naturen

Der advares imod stærke og ubehagelige billeder i videoklippet af skildpadden, der får fjernet et sugerør fra sin næse

Se videoen her

Man kan næsten ikke holde ud at se på det, men en gruppe havbiologer mener, at man bør gøre det alligevel for at tænke over, hvad man smider i naturen.

En video af en skildpadde, der får fjernet et 12 centimeter langt sugerør fra sit næsebor, blev i sidste uge offentliggjort på YouTube. En gruppe havbiologer fandt skildpadden på en tur i Costa Rica og kunne se, at der var noget helt galt.

Skildpadden skriger og bløder, men havbiologerne var midt ude på havet og havde derfor ikke mulighed for at bedøve skildpadden eller tage den til dyrlægen.

'Det er meget tydeligt, at han ikke nød indgrebet særligt meget, men vi håber, at han nu kan trække vejret mere frit,' skriver Christine Figgener, der er en af havbiologerne bag indgrebet og videoen.

Havbiologerne har lagt videoen på YouTube for at få deres budskab igennem: Lad være med at smide affald i naturen.

'Denne video viser, hvorfor plastikaffald er skadeligt for havlivet og hvorfor især sugerør er en af de mest ubrugelige ting af plastik, især hvis de ender som affald i vores have,' skriver Christine Figgener.

Indtil videre har videoen fået mere end 2,5 millioner visninger på YouTube.

Christine Figgener skriver på YouTube, at de efterfølgende desinficerede skildpaddens luftveje og holdt den i observation, indtil blødningen stoppede. Herefter slap de den ud i det fri.

ADVARSEL! Stærke og ubehagelige billeder i videoen!

44 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere