Staten får kritik for milliardkøb af selvtest uden udbud

Lektor i udbudsret mener, at myndighedernes beslutning om køb af selvtest ser kritisabelt ud

Staten har købt 65 millioner selvtest for 1,4 milliarder kroner uden at sende opgaven i udbud først. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Staten har købt 65 millioner selvtest for 1,4 milliarder kroner uden at sende opgaven i udbud først. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Følg Samfund

Region Midtjylland, der står for indkøb på vegne af staten, regioner og kommuner, har købt 65 millioner selvtest uden at sende opgaven i udbud først. Prisen på de mange test er 1,4 milliarder kroner.

Det skriver Politiken.

Regionen havde i første omgang sendt det planlagte indkøb i udbud, så virksomheder kunne byde ind på opgaven, men i midten af december annullerede man det og foretog i stedet købet hos fire udvalgte leverandører.

Regionen og Styrelsen for Forsyningssikkerhed forklarer, at købet er foretaget som en direkte konsekvens af, at coronavarianten omikron var på fremmarch i det danske samfund på daværende tidspunkt.

Carina Risvig Hamer, der er lektor i udbudsret ved Københavns Universitet, mener dog, at beslutningen ser kritisabel ud.

- Det overrasker mig, at myndighederne så langt ind i pandemien stadig ikke har fået styr på det. Det her er indkøb uden konkurrenceudsættelse, og det ser kritisabelt ud, hvad der foregår, siger hun til avisen.

- Man går for langt i brugen af den her undtagelsesbestemmelse i udbudsloven, lyder det.

Udbudsloven giver i ekstreme situationer mulighed for akut indkøb uden at sende eksempelvis en indkøbsforespørgsel i udbud.

Indkøbet møder også kritik fra de to brancheorganisationer Dialab og Medicoindustrien, der mener, at man har brudt principperne for udbudslovgivningen.

Henrik Lundgaard Sedenmark, der er sekretariatschef hos Dialab, peger blandt andet på, at reglerne siger, at man kun må købe ind til akut behov, hvis det sker uden udbud.

Da Region Midtjylland først sendte det i udbud, efterspurgte man 8,2 millioner selvtest, men endte altså med at købe sig 65 millioner.

I et skriftligt svar til avisen skriver regionen, at man blot 'har ageret indkøbsfunktion for Styrelsen for Forsyningssikkerhed og indkøbt i den takt, det er blevet efterspurgte herfra'.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Støjberg er dansk politiks nye protest-dronning

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind