Staten flår boligkøbere i udkantsdanmark

Udkants-hykleri: Mange danskere, der vil købe et hus i Udkantsdanmark, bliver straffet med et kæmpegebyr, som andre boligkøbere slipper for at betale

Det koster Martin og Mihaela 13.800 kr. i ekstra tinglysning, at staten straffer folk, der låner uden om bankerne. Foto: Jonas Olufson
Det koster Martin og Mihaela 13.800 kr. i ekstra tinglysning, at staten straffer folk, der låner uden om bankerne. Foto: Jonas Olufson

Trods alle politiske løfter om at det skal være lettere at bosætte sig i Udkantsdanmark, er staten i høj grad selv med til at spænde ben for, at der kommer gang i det skrantende hussalg i yderområderne.

Det sker ved, at Folketinget har besluttet at straffe de boligkøbere, der får nej til et lån i bank eller realkreditinstitut, med et kæmpestort ekstragebyr.

Vælger du således at gå uden om banken og realkreditinstituttet og finansiere dit boligkøb med et privat pantebrev, vil det koste dig 15.000 kr. ekstra pr. lånt million i tinglysningsafgift.

Ekstraregningen skyldes, at du ikke kan modregne det lån, der allerede er i huset, i tinglysningsafgiften, hvis du ikke låner pengene i bank eller realkreditinstitut.

Kæmpe benspænd

– Det er simpelt hen et kæmpe bespænd, hvis politikerne godt vil gøre det lettere at bosætte sig i Udkantsdanmark, siger Søren Scheibye, direktør i låneportalen Udenombanken, der formidler lån til danskere, som er blevet afvist i banken.

Han mener, at staten favoriserer bankerne på bekostning af kunderne og landdistrikterne.

– Det er dybt urimeligt, at folk, der ikke kan eller vil benytte de gængse pengeinstitutter, bliver stillet ringere af staten. Men bankerne og realkreditinstitutterne er sikkert glade for ordningen. De kan give deres kunder rabatter og samtidig sørge for, at der ikke kommer et konkurrencedygtigt marked for boliglån uden om dem, siger Søren Scheibye.

Lån uden om banken

Udenombanken tilbyder lån i samarbejde med en række private investorer og pantebrevsselskaber. Banken, der startede sidste sommer, har allerede fået låneanmodninger fra omkring 3500 danskere og indtil videre ydet lån for omkring 100 millioner kr.

– Vores opgørelser viser, at det især er folk i landets udkanter, som søger finansiering til boligkøb uden om banker og realkreditinstitutter og dermed oftest rammes af afgiften, påpeger Søren Scheibye.

Det er otte år siden, at det blev muligt at spare tinglysningsafgiften på 1,5 procent ved en bolighandel, hvis der allerede var tinglyst et bank- eller realkreditlån i den ejendom, man ville købe.

Men den gunstige ordning gælder altså kun for dem, der optager boliglån via en bank eller et realkreditinstitut.

Undrer sig

Også formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, undrer sig over forskelsbehandlingen.

– Det er simpelt hen en diskriminering af de boligkøbere, der ønsker at finansiere deres boligkøb uden om bankerne, siger Steffen Damsgaard.

Han er ikke i tvivl om, at forskelsbehandling kan have en negativ effektiv for landdistrikterne.

Gør det sværere

– Man kan roligt sige, at enhver ekstra-omkostning gør boligerne mindre attraktive og dermed også sværere at omsætte.

Steffen Damsgaard finder det afgørende, at der bliver ryddet op i den diskrimination, der finder sted af folk, som ønsker at bosætte sig i landdistrikterne.

– Jeg mener, at de to lånetyper skal ligestilles, så man undgår en yderligere skævvridning. Men først og fremmest skal man sikre, at alle får de samme optimale lånebetingelser i hele landet.

De billigste pantebrevslån i Udenombanken ligger på omkring seks procent. Et tilsvarende realkreditlån lyder på godt tre procent før bidragssats, mens et boliglån i banken typisk kommer op i otte-ni procent.

Strafgebyr koster os 13.800 kroner

– Vi synes sådan set bare, at vi godt vil have samme vilkår som alle mulige andre, siger Martin Friis.

Men det får Martin og hans kone Mihaela ikke.

De bliver nemlig straffet med en ekstraregning fra staten på hele 13.800 kroner. Hvorfor? Fordi banken sagde nej til at yde dem et lån til deres ønskehus i Haslev på Sydsjælland, så de i stedet måtte finansiere købet med et privat pantebrev.

– I første omgang var vi bare glade for, at vi kunne låne til huset gennem Udenombanken, som gav os en virkelig god behandling. Men 13.800 kr. er rigtig mange penge, som vi bestemt godt kunne have brugt på mange andre ting.

– Desuden er det jo penge, som vi har arbejdet hårdt for, og som vi har betalt skat af allerede en gang, siger Martin Friis.

Martin og Mihaela har boet og arbejdet flere år i Tyskland, men vendte hjem til Danmark for halvandet år siden, hvor de har startet deres eget servicefirma, samtidig med at Mihaela fortsat passer et almindeligt lønarbejde.

For dyrt i København

I øjeblikket bor Martin og Mihaela til leje i Ballerup. Men nu vil de godt flytte i eget hus med deres to små børn.

– Det er simpelt hen blevet så dyrt at bo til leje i Københavnsområdet, at forskellen på at eje og leje ikke er så stor. Så vi besluttede os for at købe et hus i Haslev til omkring en million kroner.

Det synes banken imidlertid ikke var nogen god idé.

Banken sagde nej

– Banken sagde nej. Problemet var – fordi vi have boet en del år i udlandet – at vi ikke ikke havde nogen årsopgørelse på det tidspunkt for 2013 og 2014. Så fik vi kontakt til Udenombanken, som ikke kunne se noget problem. Og når man står der med to børn, så vil man selvfølgelig gerne videre med teksten, også selv om renten var højere.

Men ét var den højere rente. Staten stod også parat med en kæmperegning.

Huset, de købte, var belånt med 1,2 millioner kr. Da de selv kun skulle låne 920.000 kr., ville de have sluppet med nul kroner i tinglysningsafgift, hvis kunne have lånt pengene i banken. I stedet må de nu betale en tinglysningsafgift på 1,5 procent af de 920.000 kr. Altså hele 13.800 kr.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen