Staten skrotter over en million corona-vacciner

1,1 million doser af Moderna-vaccinen er blevet for gamle og skal destrueres, oplyser Statens Serum Institut

Udbuddet af vacciner er nu større end efterspørgslen. Arkivfoto: Pool/Ritzau Scanpix
Udbuddet af vacciner er nu større end efterspørgslen. Arkivfoto: Pool/Ritzau Scanpix
Følg Samfund

Efter en længere periode med global mangel på coronavacciner overgår udbuddet nu efterspørgslen.

Ifølge Statens Serum Institut (SSI) har Danmark fulgt en strategi om at købe alle de vacciner, det var muligt, for at sikre at der var coronavacciner nok.

Men nu brænder staten inde med dem.

Det oplyser SSI på sin hjemmeside.

Det drejer sig om omkring 1,1 million doser af Moderna-vaccinen, der skal destrueres, fordi de er blevet for gamle, og fordi det ikke har været muligt at donere vaccinerne til andre lande.

Flere europæiske lande har ligeledes et overskud af coronavacciner. Og her er situationen ifølge SSI den samme.

- I lyset af faldende efterspørgsel samt manglende udrulningskapacitet og vilje til at lade sig vaccinere i udviklingslandene har det været vanskeligt for Danmark og andre EU-lande at finde modtagerlande til de overskydende doser, oplyser SSI på sin hjemmeside.

Det er lykkedes at donere nogle vacciner. Danmark har doneret over 9,3 millioner doser vacciner til 20 forskellige lande, oplyser SSI.

Hvis ingen vil tage imod vaccinerne, forventer SSI at måtte kassere endnu flere vacciner i løbet af året.

LIGE NU
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Den danske model er i fare, hvis ikke en masse tyk beton fjernes

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind