Statsministeren til Tønderpigen: Vi har svigtet

Mette Frederiksen (S) kaldet det 'et uvurderligt input', når Zandra Berthelsen fortæller sin historie og henvender sig direkte til landets statsminister, derfor svarer hun nu på pigen fra Tøndersagens brev

Foto: TV2
Foto: TV2

Tingene er ikke bare sort-hvide, når der bliver diskuteret tvangsfjernelser af børn.

Derfor er et vidnesbyrd og den opfordring til at hjælpe med udarbejdelsen af 'Barnets Lov', som det 25-årige Zandra Berthelsen er kommet med, en stor hjælp, lyder det fra landets statsminister.

- Der er masser af svære dilemmaer, når vi diskuterer tvangsfjernelse af børn. Og jeg er så taknemmelig for alle de børn og unge, der de sidste uger er stået frem og har delt deres historie med os alle. Det er uvurderlige input til regeringens arbejde med at skabe et land, hvor vi altid er på børnenes side, lyder det fra Mette Frederiksen - via en pressemedarbejder - i en mail til Ekstra Bladet.

Sexslave
Fredag bragte Ekstra Bladet et brev fra pigen fra Tøndersagen, Zandra Berthelsen, til statsminister Mette Frederiksen, hvori hun forsøgte at råbe vagt i gevær over for de tvangsfjernelser og -adoptioner, som statsministeren lover flere af. Det brev har statsministeren nu besvaret Zandra Berthelsen personligt på.

Se statsministerens brev til Tønderpigen

 

Zandra blev landskendt i 2005, da hendes barndom ramte alle landets forsider og sendeflader.

Siden da har hun været pigen fra 'Tøndersagen'.

Hende, der blev seksuelt misbrugt af sin far.

Pigen, der - på sine forældres opfordring - blev lejet ud som sexslave til liderlige, voksne mænd.

Og som - på trods af adskillige underretninger til kommunen - først blev tvangsfjernet fra hjemmet, da hendes forældre blev anholdt og fængslet for forbrydelserne mod hende.

Zandra efter at have læst Mettes brev: Du har ikke prøvet det på egen krop

 

Ud over at være glad for at have fået svar, er Zandra Berthelsen ikke synderligt imponeret over Mette Frederiksens svar på hendes brev.

- Jeg kan godt forstå, hvorfor du (Mette Frederiksen, red.) svarer, som du gør. Du har jo ikke prøvet anbringelsessystemet, som du lovgiver omkring, på egen krop.

Tilbud står ved magt
- Tak, fordi du giver tid til at svare alligevel. En ting undrer mig dog:hvorfor er din interesse for anbragtes vilkår ikke større end det du giver udtryk for i brevet?

- Det undrer mig også, at mit forslag om at mødes til en kop kaffe slet ikke bliver kommenteret. Mit tilbud står stadig ved magt, hvis hun skulle ombestemme sig, understreger Zandra Berthelsen, hvortil statsministeriets pressemedarbejder påpeger, at Mette Frederiksen ikke har kommenteret invitationen, fordi det ikke stod i Zandras brev til hende, men 'blot' var en udtalelse, Zandra er kommet med, i Ekstra Bladet.

Fik det værre
- Det vil måske undre mange, at du ikke synes, at flere og tidligere tvangsfjernelser og tvangsadoptioner er en god ting?

- Jeg tror ikke på, at tvangsfjernelser kun er godt. Personligt fik jeg det kun værre af det - og jeg skulle endda uden tvivl fjernes, siger Zandra Berthelsen til Ekstra Bladet, og fortsætter:

- Men det er et problem, at alt for mange af dem, der er blevet fjernet, ikke skulle have været fjernet. Så for alt i verden ønsker jeg, at man som regering virkelig overvejer, hvad det er for en lov, de sidder og er ved at lave.

Samfundet har svigtet
Om Mette Frederiksen ønsker Zandras hjælp til loven, kommenterer hun ikke, men:

- Zandra Berthelsens historie har gjort uudsletteligt indtryk på mig – og rigtig mange andre danskere.

- Hun har haft en barndom præget af et forfærdeligt misbrug fra de voksne, som skulle passe på hende. Og hun er blevet svigtet af os som samfund.

- Vi skal gøre det bedre. Vi skal give alle den bedst mulige start på livet. Det gør vi ikke i dag. Det kan vi ikke være bekendt, lyder det fra Statsministeriet.

Zandra Berthelsen oplevede efter at være blevet tvangsfjernet fra sine forældre at blive kastebold mellem mange forskellige plejefamilier og opholdssteder. Foto: TV2 Samfund Tønderpigen skrev til Mette F.: Nu reagerer ordførere

Barnets Lov:

Spor 1: Flere tidligere anbringelser og bedre kvalitet

For mange børn bliver anbragt for sent.

Trods flere års arbejde med at fremme brugen af adoptioner uden samtykke for at sikre stabilitet i opvæksten for udsatte børn og unge er antallet af adoptioner uden samtykke fortsat lavt.

Flere skal anbringes tidligere. Plejefamilier skal klædes bedre på til opgaven. Bedre kvalitet på døgninstitutioner og opholdssteder.

Spor 2: Barnets stemme

Regeringen ønsker en grundlæggende ændring i tilgangen på området, så der tages udgangspunkt i, at barnet er til i sin egen ret. F.eks. en ret til at sige nej til samvær og kontakt med biologiske forældre.

Spor 3: Overgang til voksenlivet

Regeringen vil lette overgangen til voksenlivet for anbragte unge.

Strukturelle tiltag

Økonomi må ikke være afgørende for, om et barn anbringes: Øget refusion for den enkelte kommune i meget dyre sager samt mulighed for at summere udgifterne for alle børn i en søskendeflok til én refusionssag.

Barnets Lov: En helt ny lov vedr. udsatte børn og unge. Loven skal bl.a. konkret indeholde følgende elementer:

Anbringelse uden for hjemmet skal ikke være sidste udvej.

Barnet ret til at sige fra over for forældrene.

Opgør med stigmatiserende og forkerte begreber i lovgivningen.

Plejebørn skal lettere kunne blive adopteret af deres plejefamilie.

Kilde: Statsministeriet.

71 kommentarer
Vis kommentarer