Statsrevisorerne om Langkildes hest: Vi har aldrig set noget lignende

Der er ikke tidligere blevet indgået kontrakter af Johannes Langkildes slags mellem DR og deres medarbejdere

Det var en klar fejl, da Danmarks Radio betalte for at transportere Johannes Langkildes hustrus hest til Washington i forbindelse med Langkildes nye job som korrespondent.

Det slår Statsrevisorerne nu fast efter en omfattende gennemgang i samarbejde med Rigsrevisionen.

- Rigsrevisionen modtag fredag en omfattende redegørelse fra DR med kontrakter og ansættelsesvilkår de seneste fem år. Og vi har vurderet, at det eneste fejltrin heri er hestetransport-sagen, fortæller formand for Statsrevisorerne, Peder Larsen, til Ekstra Bladet.

Rigsrevisionen har ikke tænkt sig at gå videre med sagen, oplyser formanden.

- Hestetransport-sagen er selvfølgelig ikke så heldig, men der er tale om en tilståelsessag, og når DR selv indrømmer fejlen, er ingen grund til at bruge rigsrevisionens ressourcer yderligere, lyder det fra Peder Larsen.

Se også: Engell: Langkildes hest kommer til at koste DR dyrt

Han understreger samtidig, at Rigsrevisionen ikke tidligere har set en kontrakt som den mellem Johannes Langkilde og DR.

- Vi er ikke tidligere stødt på noget, der ligner det her, og vi har vurderet, at der ikke tidligere er blevet indgået kontrakter lig Johannes Langkildes. Derfor er det blevet indskærpet, at DR ikke laver lignende kontrakter en anden gang, oplyser Peder Larsen.

DR boss: Det var en klar fejl
Danmarks Radio skulle aldrig have betalt for hestetransporten. Det erkender DR.

- Der blev truffet en forkert beslutning, og det skal ikke ske igen. Det er en beklagelig fejl, siger DR's økonomidirektør, Nikolas Lyhne-Knudsen, til Ekstra Bladet.

Se også: DR-boss indrømmer heste-brøler: Det gør vi aldrig igen

Politik Engell: Derfor fører hestesag til DR-slagtning

Alligevel er direktøren tilfreds med den generelle vurdering af DR's kontrakter og ansættelsesvilkår, som Rigsrevisionen og Statsrevisorerne er kommet frem til.

- Jeg er glad for, at de er tilfredse med redegørelsen, og at de ikke udover hestetransporten finder anledning til kritik, siger han.

Havde du forventet andet?

- Nej, den klare konklusion er, at finansieringen af hestetransporten er et enkeltstående tilfælde.

Kommer DR i fremtiden til at betale for at få transporteret korrespondenters sko eller tørklæder for lignende beløb til udlandet?

- Vi kommer til at kigge på, om vi skal stramme op, lyder det undvigende fra direktøren.

DR gav 70.000 kroner for transport
Det var Ekstra Bladet, der fik sagen til at rulle.

Se også: Medie: DR flyttede korrespondents hest til USA

I forvejen havde ugebladet Tæt På skrevet, at Langkildes kones hest var blevet fragtet til USA for licens-penge.

Artiklen i ugebladet var uden kildeangivelse. Men overfor Ekstra Bladet havde Johannes Langkilde erkendt, at DR håndterede flytningen.

'Og naturligvis skal hesten med hjem igen' skrev korrespondenten i den forbindelse i en mail til Ekstra Bladet.

Sagen begyndte at koge, og efter Ekstra Bladets omtale af sagen, kom Radio 24Syv i besiddelse af en en afskrift af fakturaren for hestetransporten, der viste hvordan det havde kostet 69.225, 75 kr at få fragtet hesten Jazz til USA for et par år siden.

Se også: Et stenkast fra Det Hvide Hus: Langkildes hest levede som luksusdyr

582 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere