Stau-kaos i Tyskland: Bliv hjemme!

Den tyske Autobahn sander igen til af biler i weekenden

Der bliver tæt trafik på den tyske Autobahn denne weekend, advarer ADAC. Foto: Roland Weihrauch/dpa
Der bliver tæt trafik på den tyske Autobahn denne weekend, advarer ADAC. Foto: Roland Weihrauch/dpa

For anden uge i træk advarer bilejer-organisationen ADAC mod voldsomt tæt trafik på den tyske Autobahn lørdag-søndag.

Årsagen denne uge er, at mange beboere i midten af Holland går på ferie, mens anden feriebølge fra Nordrhein-Westfalen og det nordlige Holland ligeledes forventes at fylde godt på motorvejene mod blandt andet Danmark og den tyske nordkyst.

Og det er nu også stort set alle tyskere, der er gået på ferie, da det kun er skoler i delstaterne Bayern og Baden-Württemberg, som stadig er åbne. Også mange skandinaver er på vej hjem fra ferie og vil belaste vejnettet, advarer ADAC.

De er i begge retninger vejene, der vil være tæt trafik, og ADAC opfordrer bilister til at blive hjemme i weekenden og i stedet vente med afgang til tirsdag-onsdag i næste uge.

MEST BELASTEDE STRÆKNINGER

De mest belastede vejstrækninger i Tyskland weekenden 20.-21. juli:

  • Større veje mod Nord- og Østersøen
  • A1 /A / 3 A 4 Kölner Ring
  • A 1 Bremen – Hamburg – Puttgarden
  • A 2 Oberhausen – Hannover – Berlin
  • A 3 Köln – Frankfurt – Nürnberg
  • A 5 Hattenbacher Dreieck – Frankfurt – Karlsruhe – Basel
  • A 6 Metz/Saarbrücken – Kaiserslautern – Mannheim
  • A 7 Hamburg – Flensburg
  • A 7 Hamburg – Hannover og Würzburg – Ulm – Füssen/Reutte
  • A 8 Karlsruhe – Stuttgart – München – Salzburg
  • A 9 Berlin – Nürnberg – München
  • A 61 Mönchengladbach – Koblenz – Ludwigshafen
  • A 93 Inntaldreieck – Kufstein
  • A 95/B 2 München – Garmisch-Partenkirchen
  • A 99 Ringvejen ved München

Kilde: ADAC

Der er risiko for kø flere steder på motorvejsnettet i det nordlige Tyskland i weekenden. Foto: ADAC
Der er risiko for kø flere steder på motorvejsnettet i det nordlige Tyskland i weekenden. Foto: ADAC

ADAC opfordrer i øvrigt bilister til at blive på motorvejen, selv om de skulle havne i en kø/langsom kørsel, da de nærliggende landeveje også hurtigt sander til. Kun hvis køen er på mere end 10 kilometer lang eller vejen er helt spærret kan det betale sig at forlade motorvejen.

ADAC's hjemmeside kan du indtaste din ferierute og tidspunkt for afrejse og efterfølgende modtage oplysninger om, hvor tæt trafik du kan forvente.

41 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere