Steg ud og tog selfie: Så bliver snablen dyppet

Parret i bilen fik mere, end de havde betalt for på deres tur i indisk dyrepark

Se den listige elefant her. (Video: Caters)

En par på tur i Bandipur National Park i Indien troede ikke deres egne øjne, da de så, hvad elefanten gjorde ved deres bil.

Parret var steget ud for at tage en 'selfie', og da en forbipasserende elefant opdagede det, så den sit snit til at gå på opdagelse i bilen.

Med kirurgisk præcision stak elefanten snuden ind i bilen og snuppede tasken, der var fuld af frugt, kontanter og flere kreditkort.

Se også: Cirkus-elefant stopper trafikken

Der var to elefanter i billedet, da parret tog 'selfien'. Blitzen fra telefonen fik imidlertid den ene elefant til at reagere.

- De begyndte at tage billeder, og blitzen må have forstyrret elefanterne, der gik til angreb. Parret formåede at undslippe. Herefter blev det bizart, da elefanten greb fat i tasken og begyndte at spise den, siger et øjenvidne ifølge nyhedsbureauet AP.

Det er ikke første gang, denne slags hændelser finder sted i Bandipur National Park. Ifølge den ansvarlige, skyldes det, at turisterne netop stresser dyrene, når de tager billeder med blitz.

- Vi har sat skilte op langs vejen, hvor vi advarer folk mod at tage selfies, siger H. C. Kantharaj, der bestemmer i parken.

Se også: Kom lidt for tæt på: Her flygter turister fra bjørnefamilie

Nærgående turister er ikke kun et problem i Indien. I begyndelsen af maj fik en gruppe amerikanere i Wyoming således travlt med at komme væk, da nysgerrigheden havde bragt dem lidt for tæt på Yellowstone-parkens bjørne.

10 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere