Stein Bagger går i løgnedetektor

I kommende tv-program sætter den dømte sig i løgnedetektor i et forsøgt på at slippe af med de mistanker, der stadig klæber til ham

Hør Stein Bagger forklare hvorfor han sætter sig i løgnedetektoren her.
Følg Samfund

Med de sidste stumper af sin troværdighed som indsats er den dømte storsvindler Stein Bagger gået med til at tage en løgnedetektortest.

Aftalen er kommet på plads, efter Ekstra Bladet i marts fandt den 50-årige dømte storsvindler i en flække uden for den svenske hovedstad Stockholm.

Efterfølgende har han eksklusivt sagt ja til, at Ekstra Bladet i samarbejde med TV3 må sætte ham i en løgnedetektor i et forsøg på at få sandheden om hans tid i IT Faktory på plads. Selv håber Stein Bagger, der blev idømt syv års fængsel for blandt andet at have svindlet for 831 millioner kroner, at han med deltagelsen kan få ro til sig selv og sin familie:

Enorm skyldfølelse
- I snart ni år har offentligheden haft en del teorier samt ubesvarede spørgsmål vedrørende min person. Ved at tage en løgndetektortest håber jeg, at mine svar vil være med til begrænse den til tider uværdige behandling særligt min datter, min familie, venner og dem, som har stået mig nær, igennem årene, har været udsat for, siger Stein Bagger.

Som ikke lægger skjul på, at familien er grunden til, at han stiller op i programmet:

- Du kan bare se, hvordan mennesker, der står dig nær, og din familie, lider under det, du har gjort. Man render rundt med et enormt ansvar, en enorm skyldfølelse og en enorm frustration over, hvordan skal man kunne gøre det her bedre? Og så er det her vel det eneste eller det sidste kort, jeg har at spille, siger Stein Bagger

Siden Bagger blev afsløret og idømt syv års fængsel, har han i offentligheden været mistænkt for at have gemt 200 millioner kroner. Ligeledes er han adskillige gange blevet kædet sammen med overfaldet på sin daværende makker Allan Vestergaard.

Derfor har Stein Bagger nu givet to journalister og en løgndetektor-ekspert lov til at spørge om alt, der vedrører kriminelle forhold. Til gengæld har han sat som betingelse, at hans nuværende privatliv holdes udenfor.

Rich kid
Stein Bagger var gift med ejendomsmægler Anette Uttenthal, mens han begik svindlen, og hun er derfor blevet genstand for omtale i medierne, ligesom hun i offentligheden er blevet mistænkt for at have været klar over svindlen. Desuden har han en datter, som siden afsløringen af svindlen er blevet 17 år gammel.

- Det har været forfærdeligt for mig at se, de har haft det skidt, siger Stein Bagger.

- Hvad er det, som din datter har oplevet?

- Jeg ved jo ikke, hvad hun konkret har oplevet, jeg synes måske heller ikke, at jeg vil udstille hende og hendes liv. Det er egentlig ikke været min mening med det her, men hvis nogen har gået rundt og troet, at hun var en ’rich kid’, der bare kunne få hvad hun pegede på, fordi nu sad jeg og havde gemt en masse penge, så er min forhåbning, at jeg kan punktere det, siger Stein Bagger.


Se en trailer for udsendelsen her.

’Stein Bagger - Jagten på sandheden’ bliver sendt på TV3 tirsdag 13. juni kl. 20, ligesom der vil komme massiv dækning af begivenheden i Ekstra Bladet og på ekstrabladet.dk.

Her er Baggers bagmænd

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Kom nu ud af busken, Dyrby