Annonce:
Annonce:

Stenrig baron sender skibe til døds-strand

Danske redere har i alt sendt 16 skibe til berygtet ophugnings-strand i Indien

Baron og rederiejer Johan Wedell-Wedellsborg, her sammen med hustruen Rebecca, er ven med Frede og kongehuset og lever det søde jetsetliv, mens hans skibe bliver ophugget af ludfattige indiske arbejdere, der sætter livet på spil.
Baron og rederiejer Johan Wedell-Wedellsborg, her sammen med hustruen Rebecca, er ven med Frede og kongehuset og lever det søde jetsetliv, mens hans skibe bliver ophugget af ludfattige indiske arbejdere, der sætter livet på spil.
Annonce:
Følg Samfund

Selv om baron Johan Wedell-Wedellsborg er god for over 800 millioner kroner, så har han tilsyneladende ingen skrupler over at lade ludfattige indiske arbejdere ophugge skibe fra hans rederi Dannebrog A/S under slavelignende forhold.

Johan Wedell-Wedellsborg, der tilhører det absolutte jetset herhjemme, har således siden 2011 sendt fire skibe til ophug på stranden i Alang i Indien, hvor hundredvis af arbejdere har mistet livet.

Og han er ikke den eneste danske reder, der gør det. I går kunne Ekstra Bladet afsløre, at det danske skib Clipper Concord lige er ankommet til Alang, og i følge organisationen Shipbreaking Platform har danske rederier i alt sendt 16 skibe til skrotning på den berygtede strand siden 2009.

Dansk skib sendt til døds-strand

Annonce:

Her arbejder dagligt 35.000 indere under helt umenneskelige forhold. Det konkluderes i en spritny rapport fra National Human Rights Commission of India (NHRC) og Tata Institute of Social Sciences (TISS).

Rapporten bygger på et års feltarbejde i 2013 og 2014 samt interview med 300 arbejdere og slår fast, at arbejderne må bo i faldefærdige hytter med meget begrænset adgang til drikkevand, lægehjælp og sanitære forhold. Deres løn ligger på 2,50 kroner i timen. Uden overarbejdsbetaling endsige betalt ferie.

 

Ydermere er der fatal mangel på basalt sikkerhedsudstyr, hvilket har resulteret i, at 470 arbejdere har mistet livet siden 1983, og tusindvis er blevet invalideret af arbejdsskader og sygdomme. Eksempelvis viste en undersøgelse, at 15 ud af 94 arbejdere viste tegn på sygdomme som følge af at have været udsat for asbest.

– Europæiske skibsejere sælger deres skibe til ophug i Indien for at opnå den maksimale profit, og de har et medansvar for de skader, som arbejderne og miljøet er udsat for, siger Patrizia Heidegger, direktør Shipbreaking Platform.

Annonce:

– Farene ved skibsophug er velkendte i den maritime industri, og det er i hænderne på skibsejerne at kræve miljørigtig og sikker ophugning og genbrug af deres skibe, siger hun.

Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) tager skarp afstand fra de danske rederier, der har sendt skibe til ophug i Indien:

– Danske rederier har i allerhøjeste grad et moralsk ansvar for at sikre, at deres skibe ikke ender på de her strande, hvor man lader hånt om arbejdsmiljøet og sundheden. Det er under alt kritik, siger hun.

Kirsten Brosbøl tilføjer, at Danmark i 2016 sammen med resten af EU ratificerer den såkaldte Hong Kong-konvention, der vil skærpe reglerne for ophugning af skibe blandt andet ved at kræve, at ophugnings-stederne har et tilfredsstillende arbejdsmiljø og skaffer sig af med farlige materialer på en forsvarlig måde.

– Herudover vil jeg nu bede miljøstyrelsen tage kontakt til rederiforeningen for at få afdækket, hvad der er sket i de sager, hvor danske rederier har sendt skibe til Indien, siger hun.

Stadil har flere lig i lasten

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

... Se billederne

Annonce:
Er det et tricktyveri, hr Wammen?
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: