Stenrig Saudi-ambassadør: Behandler ansatte som slaver

Mens Saudi Arabiens ambassadør lever i sus og dus, behandler han sine ansatte som slaver

Du får ingen faste arbejdstider og en løn på ned til 40 kroner i timen. Til gengæld skal du stå til rådighed 24 timer i døgnet og løse alle de opgaver, vi har brug for. Det var det tilbud som Wagdi Abdel Rahman fik, da han i 2014 blev tilbudt job i den saudiske ambassadørs palæ i Hellerup. Efter nøje overvejelse, valgte han at takke nej til jobbet (Redigeret af Julie Sørensen).

Kender du noget til arbejdsforholdene på ambassader i Danmark? Skriv til os på 1224@eb.dk /sms til 1224 (koster alm sms-takst).

Selv om Saudi Arabiens ambassadør Mohammed Ibrahim al-Agail vælter sig i oliepenge, så kan Ekstra Bladet i dag afsløre, at han spiser sine ansatte af med sulteløn og arbejdsuger op mod 100 timer.

Ansættelseskontrakter og vagtbøger som Ekstra Bladet er i besiddelse af viser, at ambassaden på flere områder bryder de danske arbejdsregler om antal arbejdsdage, ferie og 37 timers arbejdsuge. Vagtbøgerne viser eksempelvis, at flere af de filippinske stuepiger arbejder op til 100 timer om ugen - fra kl 8.00 om morgen til midnat seks eller syv dage om ugen. Ifølge kontrakterne giver det en timeløn på ned til 40 kroner i timen.
Udover den lave løn må de ansatte også tage til takke med 4 ugers ferie om året, selv om den danske ferielov giver ret til 5 uger.

Artiklen fortsætter under billedet...

Saudi Arabiens ambassadør Mohammed Ibrahim al-Agail vælter sig i penge og bor på nogle af de dyreste adresser i København. Alligevel kræver han, at sine ansatte skal arbejde op mod 100 timer om ugen for timelønninger ned til 40 kr (Foto: Liselotte Sabroe).
Saudi Arabiens ambassadør Mohammed Ibrahim al-Agail vælter sig i penge og bor på nogle af de dyreste adresser i København. Alligevel kræver han, at sine ansatte skal arbejde op mod 100 timer om ugen for timelønninger ned til 40 kr (Foto: Liselotte Sabroe).
 

 

Og i følge professor Bent Greve fra RUC er de vilkår, ambassadøren giver sine ansatte langt fra i orden:

- Ambassaden bør selvfølgelig overholde reglerne for løn og arbejdsvilkår i Danmark og ikke forsøge at smyge sig uden om. Det, han kræver, er jo nærmest dobbelt op i forhold til danske lønmodtagere og så til en langt lavere løn.

Hos Udenrigsministeriet, der står for kontakten med udenlandske diplomater i Danmark, ønsker man ikke at kommentere på konkrete sager, hvor diplomater er involveret.

Men protokolchef, Marie-Louise Overvad fortæller, at ambassader og diplomater skal følge dansk lovgivning:

- I følge de internationale diplomatregler, Wiener-konventionen, så skal diplomater respektere opholdslandets lovgivning. Derfor skal de gængse danske ansættelsesregler inden for de forskellige personale-kategorier, hvor de finder anvendelse, selvfølgelig også overholdes.

Diplomater er beskyttet Wiener-konventionen, og det er derfor stort set umuligt at retsforfølge dem. Hvis  en ambassader bryder dansk lov, så vil Udenrigsministeriet tage kontakt til dem, fortæller Marie-Louise Overvad

– Når vi tager kontakt til en ambassade, så er det jo at skrue bissen på og det er en alvorlig ting, men det er det, man reelt kan gøre i sådanne sager. Man kan så i helt yderste konsekvens beslutte, at et lands diplomater ikke skal være i landet, men så vidt kommer sådanne sager ikke, siger hun.

Ambassadør Mohammed Ibrahim al-Agail har de seneste uger også været indblandet i anden sag, hvor han har også har følt sig hævet over dansk lov. Her har han krævet særbehandling til sin mor på Rigshospitalet og Hvidovre Hospital, hvilket er gået ud over de andre patienter og personalet.

Læs mere i Ekstra Bladet i dag, hvor de ansatte fortæller om de rystende forhold. Eller i EKSTRA:

  Bag væggene her på den saudiarabiske ambassade må flere af de filippinske stuepiger arbejde op til 100 timer om ugen - fra klokken otte om morgenen til midnat. Seks eller syv dage om ugen. (Foto: Tariq Mikkel Khan) Vagthund Så brutalt er livet: Ambassade-slaverne fortæller

159 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere