Stephanie spurgte 14 gange om hun var syg: Til sidst blev hun fundet død

Efter seks måneder med migræne fandt familien hende død i sengen

Stephanie Dickson blev kun 24 år gammel. Foto: SWNS/Polfoto
Stephanie Dickson blev kun 24 år gammel. Foto: SWNS/Polfoto

24-årige Stephanie Dickson fra Skotland havde ondt i nakken og var præget af migræne i seks måneder tilbage i 2013.

Hun frygtede, at hun fejlede noget alvorligt, men hver gang hun kontaktede sin læge, fik hun at vide, at der ikke var noget galt. Stephanie Dickson nåede i alt at konsultere sin læge 14 gange, men intet hjalp det.

På tragisk vis endte det med, at familien kort tid efter fandt den 24-årige kvinde død i sin seng.

Det skriver Edinburgh News.

'Ingen tog hende alvroligt'
Læger har nu fundet frem til, at Stephanie Dickson døde på grund af en tumor i hjernen. De konkluderer samtidig, at hendes liv kunne være reddet med 98% chance, hvis hun havde fået den rette behandling.

Veninden Laura Aberdour har startet en indsamling, hvor pengene skal gå til folk med tumorer i hjernen og deres pårørende.

- Det har taget mig indtil nu at blive klar til at tale om det, for det skulle aldrig været sket. Hun var kun 24 år, siger veninden til Edinburgh News.

Laura Aberdour opfordrer derfor andre kvinder til aldrig at bukke under, hvis de føler, hvis der er noget galt med deres helbred.

- Vi stolede på lægerne, men ingen tog Steph alvorligt, da hun troede, at noget var galt. Hun havde ikke behøvet at dø. Indtil den nat hun døde, havde hun 98 % chance for at overleve, understreger Laura Aberdour over for Edinburgh News.

64 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere