Annonce:
Annonce:

Stig Elling - Det er forkasteligt af politikerne

Loven om vielser af personer med samme køn kan i år fejre ti års jubilæum. Det kan retten til at sige nej også

Loven om retten til at blive viet som et homoseksuelt par har i år ti års jubilæum. Dog diskuterer vi stadig om præster skal have lov til at vælge mellem hvem de vil vie, og hvem de ikke vil. Foto: Jens Dige
Loven om retten til at blive viet som et homoseksuelt par har i år ti års jubilæum. Dog diskuterer vi stadig om præster skal have lov til at vælge mellem hvem de vil vie, og hvem de ikke vil. Foto: Jens Dige
Annonce:
Følg Samfund

Loven om homoseksuelle vielser i den danske folkekirke har i år ti års jubilæum.

Det var nemlig tilbage i juni 2012, at et bredt flertal i folketinget vedtog, at par af samme køn kunne blive viet i den danske folkekirke.

Men det har ikke været ti år uden problemer.

Gang på gang er én paragraf i loven blevet diskuteret.

Nemlig Paragraf 7a.

Den giver præster i folkekirken mulighed for at sige nej til at vie et homoseksuelt par.  

LGBT+ kæmper en kamp for at få fjernet netop paragraf 7a, så alle medlemmer af folkekirken kan blive viet i kirken.

Men de dog ikke forvente den store opbakning på Christiansborg.

LGBT+ - revider loven

Allerede da loven blev vedtaget i 2012, blev det diskuteret højlydt både i folkekirken og i LGBT+ Danmark, der repræsenterer homoseksuelle og mennesker med en anden seksualitet, der bryder normen.

LGBT+ støttede dengang undtagelsen, der gør det muligt for præster at nægte at vie to af samme køn.

Ifølge sekretariatschef i LGBT+, Susanne Branner Jespersen, var vurderingen dengang, at det var den eneste måde at få loven gennemført på.

- Dengang vurderede man, at den eneste måde, at samkønnede kirkelige vielser kunne stemmes igennem i Folketinget, var netop ved at inkludere den undtagelse i loven. Det var derfor af overvejende af strategiske hensyn.

- I retrospekt var det formodentlig også den rette beslutning i datidens sociale og politiske klima. Nu mener vi dog, at det er tid til at fjerne uligheden i loven en gang for alle, siger Susanne Branner Jespersen.

Ifølge Susanne Branner Jespersen er det fordi, at man i en statsstøttet folkekirke skal have samme rettigheder uanset seksualitet.

- Vi skal som samfund værne om religionsfriheden og ytringsfriheden, men i en statslig folkekirke mener vi i LGBT+ Danmark, at basale rettigheder, ligestilling og lige behandling skal veje tungest.

Konservative - loven er lige for alle
Ekstra Bladet har spurgt Kulturminister og kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), om hun synes, at retten til at sige nej stemmer overens med holdningen til homoseksuelle i 2022.

Annonce:

Det har ikke været muligt at få en kommentar til det konkrete spørgsmål, men ministeren har tidligere udtalt, at hun er tilfreds med loven, som den er.

Det samme gælder de fleste partier på Christiansborg.

Blandt andet vil Konservative heller ikke ændre noget her ti år senere.

- Nej, fordi loven er lige for alle. Personligt synes jeg dog, at det er mærkværdigt, at man som præst kan afvise nogen ved guds egen dør, fordi man har en anden seksuel overbevisning. Men loven blev lavet så den er lige for alle, og det er vigtigt for mig at sige, siger Birgitte Bergman, kirkeordfører for Konservative.

- Hvis man er et homoseksuelt par, betyder det jo ikke, at man ikke kan blive viet i kirken, fordi man får et nej af én præst. Der vil altid være en anden præst, som kan stå for vielsen. Og man kan også altid blive viet i sit eget sogn.

Venstre: Behold loven i respekt for religionsfriheden

Kirkeordfører Louise Schack fra Venstre er godt tilfreds med den lovning, der blev vedtaget i 2012.

Annonce:

- Det er vigtigt at understrege, at homoseksuelle skal have ret til at blive viet, men jeg synes også, at præsterne skal have ret til at tro på, hvad de tror på. Derfor skal man finde en balance mellem religionsfriheden og ligebehandling.

Selvom præster af betalt af staten, ændrer det ikke på, at venstre mener, de skal have ret til at sige nej.

- Staten har tidligere forpligtiget sig til at betale præsternes løn. Den forpligtigelse synes jeg, at man skal leve op til, samtidig med præsterne skal have deres religionsfrihed.

- Jeg kan ikke spå om fremtiden. Men jeg håber, at vi om 15 år stadig har respekt for både homoseksuelle og religionsfriheden, slutter Louise Schack.

Enhedslisten Christian Juhl - Præster skal vie alle, der er medlem af folkekirken

Enhedslisten så gerne at stat og kirke blev to separate enheder, men så længe de er bundet sammen, er der ingen tvivl.

- Så længe det er staten, der betaler deres løn, skal de følge de love, der er – blandt andet diskriminationsloven, siger Christian Juhl, der er kirkeordfører for Enhedslisten.

Annonce:

- Præster er jo offentlig ansatte, og derfor skal de yde den samme service uanset køn, etnicitet eller seksualitet. En læge kan ikke sige nej til operere en bøsse eller en fraskilt.

- Hvis vi går længere tilbage, blev biblen også brugt til at slå ihjel og stene folk. Det går jeg jo ikke ud fra, at en præst vil tage alvorligt i dag. Man skal tilpasse sig samfundet og tiden, man lever i.

- Dem der vil leve i boblen, kan man jo tilknytte sig en af de frimenigheder, der er, slutter Christian Juhl.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Kan fejre tiårs bryllupsdag - vi hænger fast i fortiden

Stig Elling var det første homoseksuelle mand, der sammen med sin partner Steen Andersen, blev kirkeligt viet i Frederiksberg kirke tilbage i 2012.

Parret har i dag været sammen i 39 år og kan til juni fejre 10 år bryllupsdag.

Der blev skrevet danmarkshistorie, da Steen Andersen og Stig Elling (til højre) som det første homoseksuelle par blev viet i Frederiksberg Kirke i juni 2012. Foto: Miriam Dalsgaard
Der blev skrevet danmarkshistorie, da Steen Andersen og Stig Elling (til højre) som det første homoseksuelle par blev viet i Frederiksberg Kirke i juni 2012. Foto: Miriam Dalsgaard

Selv var Stig Elling meget aktiv i debatten om retten til at blive viet tilbage i 2012.

Og han blander sig gerne igen.

- Jeg er godt klar over, at loven blev lavet med den ret til at sige nej. Men jeg mener, at det er forkasteligt, at man kan gøre forskel på mennesker. og at vi kan blive ved med det, siger Stig Elling.

Annonce:

For rejsekongen er det ubegribeligt, at vi den dag i dag stadig diskuterer, om præster burde vie homoseksuelle eller ej.

- Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvorfor vi i 2022 har den her diskussion om forskel på mennesker. Især præster, som burde være ligesindet og positive overfor alle mennesker i alle i former.

For Stig Elling og Steen Andersen var det vigtigt at blive viet i en kirke for at føle sig anerkendt og ligestillet med alle andre. Foto: Jens Dige
For Stig Elling og Steen Andersen var det vigtigt at blive viet i en kirke for at føle sig anerkendt og ligestillet med alle andre. Foto: Jens Dige

- Mit håb for fremtiden er, at vi ser alle som lige og begynder at behandle alle ens. Det her trækker os tilbage i tiden, og der skal vi ikke hænge fast, slutter Stig Elling.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Politiske skandaler har siden 2003 udløst 12 kommissioner
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: