Stig Elling raser: Frygtede blodbad ved hunde-angreb

I går aftes mistede Stig Ellings elskede gravhund Lui nær livet, da den blev angrebet af en løsgående hund. Nu opfordrer den tidligere rejsekonge alle til at holde deres hund i snor

Gravhunden Lui blev i går udsat for et voldsomt angreb fra en anden hund, der ikke var i snor. Det har fået Stig Elling til tasterne (Privatfoto)
Gravhunden Lui blev i går udsat for et voldsomt angreb fra en anden hund, der ikke var i snor. Det har fået Stig Elling til tasterne (Privatfoto)

Tirsdag aften havde Stig Ellings elskede gravhund nær mistet livet, da gravhunden Lui blev overfaldet af en løsgående hund foran den tidligere rejsekonges hjem på Frederiksberg i København.

Episoden har fået den tidligere Star Tour salgsdirektør op i det røde felt og på Facebook har han delt et billede af den forkomne Lui, der efter overfaldet måtte en tur på dyrehospitalet på Landbo Højskolen for at blive lappet sammen.

- Det er trist man skal være nervøs for at gå på gaden med sin hund, fordi folk ikke har deres hunde i snor. Jeg har respekt for, at der er områder, hvor man ikke behøver det, men det her er simpelthen ikke godt nok, at man skal kigge sig over skulderen, når man lufter sin hund på gaden, siger Stig Elling til Ekstra Bladet ovenpå tirsdagens rystende oplevelse.

Se også: Stig Elling til Prins Henrik: Afliv hunden

Stig Elling og manden Steen lufter deres hund Lui i Frederiksberg Have. I dag er Lui knap så mobil (Foto: Stine Bidstrup)

Det er ikke første gang at Stig Elling er ude med riven overfor folk, der ikke har deres dyr i snor.

Tidligere er blandt andet Prins Henrik blevet kritiseret af den 68-årige levemand for ikke at holde sine gravhunde i snor og emnet er ikke blevet mindre vigtigt for ex-rejsekongen efter angrebet på Lui.

Forhindrede blodbad
- Kvinden, der gik med den løse hun, havde simpelthen ikke styr på den. Hvis ikke Steen og jeg begge to var gået ind i mellem, var det blevet et voldsomt blodbad. Den anden hund havde på et tidspunkt fat i vores hund nær struben. Det kunne være gået helt galt, lyder det fra Stig Elling.

Efter overfaldet har Lui fået en krave på ligesom gravhundens ene pote blev voldsomt tilredt ved episoden.

Se også: Elling: Prins Henrik uegnet som hundejer

Stig Elling har dog ikke tænkt sig at melde den ejeren af den fritgående hund til politiet, fordi 'hun pågældende havde en meget sympatisk adfærd og var ked af det'.

-  Man skal passe på også selvom man tror, man har styr på sin hund. Det skaber utryghed, når der er hunde der render rundt uden snor. Der skal også være tryghed for folk, der er bange for hunde, lyder opråbet fra Stig Elling.

54 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere