Stikker armen ind til løverne: Dum idé!

Se, hvorfor du ikke skal klappe løver i videoen herunder

Her kommer Peter Nortje galt afsted, og så ovenikøbet på sin bryllupsdag! Privatoptagelser

Hvis sydafrikanske Ilze Nortje ryster lidt på hovedet ad sin bedre halvdel, er det fuldt forståeligt.

55-årige Peter Nortje havde taget sin kone med til vildtreservatet Tikwe River Lodge for at fejre deres tiårs bryllupsdag, men den ellers glædelige dag blev overskygget af en uheldig hændelse, som Peter udelukkende kan takke sig selv for, skriver Daily Mail.

Under en rundvisning på reservatet stak Peter Nortje nemlig armen ind til nogle indhegnede løver. Han nåede at klappe et af de store rovdyr, men derefter gik det galt.

Den næste løve satte nemlig tænderne i hans arm, bed helt ind til knoglen og fastholdt ham i cirka fem sekunder, mens Ilze Nortje stod ved siden af og filmede hele hændelsen.

Parret kunne derfor fejre resten af deres bryllupsdag Pelonomi Hospital i Bloemfontein, hvor Peter Nortje blev behandlet for et livstruende septisk shock, og det er udelukkende hans egen skyld, lyder det fra en talsperson fra Tikwe River Lodge.

- Der er advarselsskilte over det hele. Nortje stak sin hånd gennem et elektrisk hegn for at røre ved løverne og blev bidt, konstaterer den unavngivne talsperson.

Samme melding kommer fra en unavngiven park-inspektør i en anden park, da hen ser videoen:

- Den mand var heldig, at løvinden formentlig ikke var sulten, eller ikke vant til at dræbe levende bytte i den vilde natur.

- Løver er flokdyr, der jager i flok, så andre i indhegningen kunne nemt have sluttet sig til, og hvis de havde gjort det, kunne de have dræbt ham, uanset om der var hegn imellem eller ej.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Den walisiske rugbyspiller måtte lægge ører til en del sjove bemærkninger, da han måtte sygemelde sig efter et løvebid. - Jeg ved ikke hvilken slags dyreprogrammer Scott har set, hvor man kan klappe en løve på hovedet som om det var en killing, lød det fra træner Steve Tandy. Video: PA.

Verden på vrangen - 4. okt. 2017 - kl. 19:29 Se videoen: Rugbyspiller misser kamp efter løvebid

Denne kvinde tabte sin hat ind i tigrenes indhegning, men mente sagtens at hun selv kunne hente den.

  Verden på vrangen - 17. apr. 2016 - kl. 09:29 Vanvittigt: Vil ind til tiger for at hente sin hat

Her bliver en løvetræner i et cirkus angrebet af en løve.

  Verden på vrangen - 9. maj. 2017 - kl. 20:10 Publikum i chok: Løve angriber træner under cirkusforestilling

96 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere