Stiktossede på tv-udbyder: - Er I rablende vanvittige?

Alle Fullrates kunder har i denne uge fået et brev om, at Discoverys kanaler vil blive fjernet 27. december, og det har gjort dem stiktossede

Ligesom YouSee er Fullrate ejet af TDC. Foto: Ritzau Scanpix
Ligesom YouSee er Fullrate ejet af TDC. Foto: Ritzau Scanpix

'Vi skriver til dig for at fortælle, at vi pr. 27. december 2019 ændrer indholdet i din tv-pakke hos Fullrate.'

Sådan lyder starten på det brev, tusindvis af kunder hus Fullrate har fået i denne uge.

Her bliver det endegyldigt slået fast, at Discovery Networks' kanaler ikke vil være en del af Fullrates' produkt næste år.

Og det har gjort adskillige kunder godt gammeldags gale i skralden. Ekstra Bladet har talt mere end 50 utilfredse opslag fra kunder, og beskeden er klar. Farvel og tak.

Forstår dem godt
Ekstra Bladet har i kølvandet på kritikken forsøgt at få et interview med direktør i Fullrate, men han havde ikke mulighed for at stille op.

Til gengæld har vi fået følgende svar på mail:

'Jeg forstår godt, hvis nogle af vores kunder føler, der er sket store ændringer med deres tv-pakke, for det er der, men vi har længe kigget på en anderledes sammensætning af vores tv-pakker, da vores omkostninger til indhold er steget meget de seneste år.'

Ingen aftale
Samtidig skriver han, at de stadig ikke har en aftale med Discovery Networks.

'Vi har i mandags lanceret tre nye tv-pakker, der erstatter de fem tidligere tv-pakker. Da vi endnu ikke har en aftale på plads med Discovery Networks, har vi været nødt til at tage alle deres kanaler ud af vores tv-pakker fra nytår'.

'Samtidig har vi i de nye tv-pakker rykket rundt på en række kanaler, så de forskellige pakker passer til det tv-forbrug, som vi ser hos vores kunder'.

Fullrate meldte 11. november ud på deres hjemmeside, at deres seere vil ikke længere kunne se tv-kanaler fra Discovery Networks, men det er først nu, at de har sendt et brev til kunderne.

Tv-udbyderen er ejet af TDC ligesom YouSee, der gennem flere måneder har været i konflikt med Discovery om en ny tv-aftale.

582 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere