Stine gift med afrikaner: Slut med krav om hiv-test i blodbanken

Blodbanken må ikke bede donorer med afrikanske partnere om hiv-test fra partneren

Stine Hofman Eilers fik ikke lov til at donere blod, fordi hun er afrikansk gift. Foto: Mik Ekestad/Ritzau
Stine Hofman Eilers fik ikke lov til at donere blod, fordi hun er afrikansk gift. Foto: Mik Ekestad/Ritzau

- Du må desværre ikke donere blod, før din mand har været forbi med en negativ hiv-test. Hver gang han har været i Uganda, skal han få lavet en ny hiv-test, inden du må donere blod.

Det ufravigeligt krav stillede Rigshospitalets Blodbank i fjor til Stine Hofman Eilers, som på ottende år er gift med Andrew Julius Bende, som er født i Uganda, men har boet i Danmark de seneste ni år.

Nu er det sådan, at parret og deres to børn jævnligt besøger Uganda. De har siden, de mødte hinanden, ikke haft andre seksualpartnere - og som det er helt normalt for nye par, lod de sig i sin tid teste for seksuelt overførte sygdomme.

Ingen fejlede noget.

Men havde Stine Hofman Eilers i stedet giftet sig med en etnisk dansk mand og rejst i såkaldte risikoområder som Uganda med ham, var hun aldrig blevet mistænkeliggjort i blodbanken.

- Det var meget ubehageligt og forekom racistisk, når de krævede en negativ hivtest fra min mand, som de dermed jo mistænkte at være utro. Samme mistanke havde systemet ikke haft, hvis min mand havde været etnisk dansk, siger Stine Hofman Eilers, som indbragte sagen for Ligebehandlingsnævnet og til Styrelsen for Patientsikkerhed.

Se også: Bloddonorer tager til stranden i stedet for at give blod

Klagen har ført til, at blodbanken har erkendt, at den fejlede. Ifølge et sagsresumé fra Ligebehandlingsnævnet skrev en overlæge fra Rigshospitalet til Stine Hofman Eilers:

’Tak for snakken her i dag. Som nævnt i telefonen forstår jeg både din frustration og forundring. Det er ikke vores rolle i samfundet at bidrage til diskrimination og racisme, og det er ærgerligt, når det kommer til at virke sådan.’

Både Styrelsen for Patientsikkerhed og overlægen erkender, at det stred mod reglerne, da blodbanken krævede, at Andrew Julius Bende skulle fremholde en negativ hivtest, ligesom blodbanken ikke kunne kræve, at Stine Hofman Eilers medbragte én.

Men overlægen understreger, at det er ’nødvendigt, at man når man har en partner fra et område med meget hiv og hepatitis-b én gang sikrer sig, at partneren er negativ via test i anerkendt laboratorium’ – hvilket altså skete, da Andrew og Stine etablerede deres relation.

Myndighederne præciserer de officielle instrukser derhen, at det det er slut med at kræve, at bloddonorer viser negative hivtest for deres partnere fra risikoområderne som er Afrika, Asien, Syd- og Mellemamerika.

Fremover må blodbanker kun spørger donoren, om vedkommende efter ’bedste overbevisning er bekendt med, om dennes seksualpartner er testet negativ for hiv’.

- Du skal ikke medbringe testen, men selv have set den, anbefaler overlægen fra Rigshospitalet.

- Det er fantastisk, at myndighederne tog sagen alvorligt og ændrede deres retningslinjer, så de er mere fair, siger Stine Hofman Eilers.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at der i blodbanken ikke var sket en overtrædelse af reglerne i lov om etnisk ligebehandling. Det skete med henvisning til, at også bloddonorer med partnere fra Asien, Syd- og Mellemamerika skal sikre sig, at disse ikke bærer smitte.

129 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere