49 år.
Så længe skulle det tage en romersk bronzestatue at vende tilbage til det franske museum, den blev stjålet fra.
Statuen, der forestiller guden Dionysos som barn, blev i december 1973 snuppet af tyve.
Fundet af kunstdetektiv
Det var kunstdetektiv Arthur Brand, som sporede statuen til museet, da en af detektivens kunder, blev tilbudt at købe den af en østrigsk samler.
- 50 år efter et tyveri er det uhørt, at noget kommer tilbage - normalt er det blevet ødelagt, fortæller Arthur Brand til BBC.
Artiklen fortsætter under tweetet ...
Musée du Pays Châtillonnais, som er det franske museum, statuen i sin tid blev stjålet fra, har siden haft en kopi af statuen stående.
Da kunstdetektiven tidligere denne uge leverede den stjålne statue tilbage, fortalte museumsdirektøren ifølge BBC, at det gik op for hende, hvor meget pænere originalen var end kopien.
Vidste ikke statue var stjålet
Den østrigske samler havde ifølge Arthur Brand købt statuen lovligt og i god tro.
Da samleren blev klar over, at den var stjålet, ønskede vedkommende selv, at den skulle leveres tilbage.
Fransk lov kræver dog, at der udbetales et vist beløb for opbevaring.