Stjerne-komiker skyld i ny skandale: Politiker trækker sig efter racismesag

En amerikansk politiker er havnet i en kæmpe shitstorm, efter han i et show med Sacha Baron Cohen optrådte særdeles upassende

Han er verdenskendt for sin kontroversielle komik, der ofte går lige til grænsen. Nu er der ballade igen. Foto: All Over Press
Han er verdenskendt for sin kontroversielle komik, der ofte går lige til grænsen. Nu er der ballade igen. Foto: All Over Press

Den britiske komiker Sacha Baron Cohen har en evne til at skabe ravage og skandaler med alt, hvad han foretager sig.

Og nu er den så gal igen for kunstneren med aliaser som Ali G, Borat, Bruno og Diktatoren. En politiker fra den amerikanske stat Georgia har nemlig været nødt til at trække sig fra sin plads i delstatsparlamentet, fordi han lod sig rive lidt for meget med i komikerens nye HBO-serie 'Who is America?'.

Smed bukserne
I serien, hvor komikeren sætter fokus på det amerikanske samfund, kan humoren godt blive en tand for meget, vil nogle nok mene. 

Politkeren Jason Spencer har i hvert fald måttet sande, at han er havnet i et gedigent modvind, efter han under showet bliver narret til gentagne gange blandt andet at råbe n-ordet i en video for anti-terrorisme.

Heri spiller Sacha Baron Cohen en israelsk militærekspert, der har nogle 'alternative' metoder til at stoppe terrorister. Den amerikanske politiker ses også smide bukserne, mens han langsomt går baglæns og råber 'USA, motherfucker!'

- Handlingerne og sprogbruget i videoen er forkastelige. Parlamentsmedlem Mr. Spencer har bragt sig selv i forlegenhed, og han bør trække sig. Georgia er bedre end dette, tordner lederen for parlamentet David Ralston ifølge The Independent.

I videoen fremgår det også, at Sacha Baron Cohen overbeviser Jason Spencer om, at han med sine bizarre handlinger ville indgyde frygt i homofober. Politikeren har sidste arbejdsdag sidst i juli, melder talsmanden for parlamentet.

Du kan se klippet her.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Corinne Olympios reklamerede for børnesoldater i 'Who is America?'. Foto: All Over Press
Corinne Olympios reklamerede for børnesoldater i 'Who is America?'. Foto: All Over Press

Se også: Realitystjernes kæmpe bommert: Støt børnesoldater til at dræbe bedre
Reklame for børnesoldater
Det er ikke første gang, at den verdenskendte komiker skaber kontroverser med sit nye show. I seriens nyeste afsnit bliver realitystjernen Corinne Olympios, der er kendt fra datingserien 'The Bachelor', nemlig overbevist af Cohen til at reklamere for børnesoldater. Det gik hun ukritisk med til.

- Alle kender til tragedien bag børnesoldater i Afrika, men hvad vi ikke ved, er, at den store tragedie er, hvor underfinansierede og dårligt trænede børnesoldater er, lød det fra den 26-årige blondine.

- Mange af børnesoldaterne er ikke gode til at dræbe, og de er faktisk mere børn end soldater. Vi vil ændre dette, så de kan kæmpe godt i deres pubertet, tilføjede Olympios i programmet, hvor Baron Cohen spiller en italiensk modefotograf.

Og Olympios stoppede ikke der. Hun opfordrede seerne til at donere penge til børnesoldater til bedre våben.

- Derfor ønsker vi, at du deltager i vores program og adoptere en børnesoldat. Du har chancen for igennem deres barndom at betale for deres træning, udstyr og ammunition. For kun 18 dollars (cirka 110 kroner, red.) om måneden vil du få en besked fra en børnesoldat, der fortæller om vedkommendes fremskridt eksempelvis: 'I dag brændte vi en landsby ned og bombede et hospital', læste hun op uden at studse over de vanvittige ting, komikeren fik hende til at sige.

Du kan se Corinne Olympios fortælle om børnesoldater i 'Who is America' her.

I serien 'pranker' Sacha Baron Cohen blandt andre også de amerikanske toppolitikere Dick Cheney og Sarah Palin.

27 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere