Stjerneinstruktør pyntede på cv: Myndigheder er ligeglade

Dansk Oscar-håb påstår, at han har gået på international filmskole - men de kender intet til ham

Feras Fayyad vil ikke forklare sig i de mange sager, der nu rammer ham. Foto: Chris Pizzello/Ritzau Scanpix
Feras Fayyad vil ikke forklare sig i de mange sager, der nu rammer ham. Foto: Chris Pizzello/Ritzau Scanpix
Følg Samfund

Ved du noget? Så skriv fortroligt til journalisten bag historien: mt@eb.dk

Selvom både Det Danske Filminstitut og Danida har brugt skattekroner på at støtte den prisvindende filminstruktør Feras Fayyad, så får det ingen konsekvenser, at han har pyntet på sandheden i sine ansøgninger.

Fayyad blev verdensberømt efter dokumentaren 'Last Men in Aleppo', som blandt andet var indstillet til en Oscar. Han er i øjeblikket i spil til en Emmy-pris for sin nyeste film 'The Cave'.

Begge er produceret i Danmark med stor offentligt støtte. Men det cv, som instruktøren blandt andet har brugt til at sikre danske støttekroner til 'Last Men in Aleppo', indeholder oplysninger, som er stærkt tvivlsomme.

Stjerneinstruktør pyntede på sit CV

Skolen genkender ham ikke
Ifølge Feras Fayyads cv, der er sendt med ansøgninger om økonomisk støtte til blandt andre Det Danske Filminstitut, Danmarks Radio, Sundace Institute og Danida, har han forud for sine verdenskendte danskproducerede dokumentarer taget en bachelor i 'Audiovisual Arts and Film-making' fra den internationale filmskole EICAR i Paris.

Problemet er bare, at skolen efter et grundigt tjek ikke kan finde nogle oplysninger på ham.

Det pyntede CV får dog ikke de danske støtter til at reagere eller kræve pengene tilbage.

Fotografer om dansk Oscar-håb: Han lyver

DFI: Spiller ingen rolle
Ifølge afdelingschefen for dokumentar hos Det Danske Filminstitut, er det ikke uddannelsesbaggrund, der ligger til grund for, om en filmskaber får støtte fra dem.

Det forklarer Ane Mandrup fra Det Danske Filminstitut i et længere interview med Ekstra Bladet, som hun imidlertid kort før publiceringen af denne artikel trak tilbage.

Nu ønskede hun pludselig ikke længere at stå på mål for sine udtalelser om, at cv ingen rolle spiller.

Det er derimod de tidligere værker og den kunstneriske erfaring, som instituttet bygger sin vurdering på. Og her er et usandt cv altså ingen hindring.

Det har ikke været muligt for Ekstra Bladet at få en brugbar forklaring på, hvorfor hun ikke længere vil citeres for det, der er instituttets officielle holdning til sagen.

På Det Danske Filminstituts hjemmeside fremgår det fortsat, at Feras Fayyad er uddannet fra EICAR.

Filmede for dansk Oscar-håb: Har ikke fået en krone

DANIDA: Ingen formelle krav
Heller ikke Danida, der er Udenrigsministeriets statslige samarbejde med udviklingslande, ryster på hånden over det tvivlsomme CV.

Feras Fayyad og Larm Film fik ellers i forbindelse med 'Last Men in Aleppo' 500.000 kroner fra Oplysningspuljen under Danida. Her ønsker man dog ikke at lade sig interviewe over telefonen om sagen.

'I den konkrete sag modtog ansøgeren Larm Film Aps en bevilling til en dokumentarfilm, som de indgik samarbejde med Feras Fayyad om.'

'Oplysningspuljen har ikke formelle krav til ansøgers eller deres samarbejdspartneres uddannelse eller lignende', skriver pressevagten hos Udenrigsministeriet i en skriftligt udtalelse til Ekstra Bladet.

Stor karriere med danske penge

Det vides derfor ikke, om det havde gjort en forskel for udvalget, hvis de var blevet gjort opmærksom på forholdene.

Ekstra Bladet har kontaktet Feras Fayyad for at spørge, hvorfor han flere steder skriver, at han er uddannet fra EICAR, når skolen ikke kan finde nogle informationer om ham.

Hans advokat har svaret Ekstra Bladet, at Feras Fayyad ikke vil udtale sig, da der lige nu verserer to politisager i Tyskland om afpresning af filminstruktøren. Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få sagerne identificeret hos den tyske anklagemyndighed.

Stjerneinstruktør anklages for løgn om fængsling

Tidligere filmdirektør: Havde droppet samarbejdet

Ekstra Bladet har været i kontakt med den nu tidligere direktør i det konkursramte LARM Film, Søren Steen Jespersen, som stod bag 'Last Men in Aleppo' og spurgt ind til hans kendskab til Feras Fayyads baggrund.

Og han er overrasket over, at Feras Fayyad ikke var ærlig omkring sin uddannelse.

- Selvfølgelig vidste jeg ikke det.

- Jeg tror på, at de instruktører, jeg arbejder med, taler sandt, så jeg har hverken med ham eller andre været inde og tjekke op på det, siger han til Ekstra Bladet.

Søren Steen Jespersen mener ikke, at han ville arbejde sammen med Feras Fayyad, hvis han var blevet opmærksom på, at han ikke var uddannet fra EICAR, da de indledte deres samarbejde i 2015.

- Jeg er sådan set ligeglad med, hvor han er uddannet, eller om han har en uddannelse.

- Men jeg kan ikke samarbejde med nogen, der lyver for mig, siger han.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hvis Herlufsholm var en muslimsk friskole ...

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind