Stjerner bag 'Ikke mere mælk': Vil gerne have en kæreste

Kendt fra Youtube for sang om mælk: Får især beskeder fra piger

Musikvideoen, som har gjort Tobias og Mika berømte i Danmark.

– PS: Elsker jeres sang. 

Mika Schultz og Tobias Madsen, som er drengene bag hittet 'Ikke mere mælk', læser håndskrevet fanpost fra en niårig pige op.

– Taaak! Tak fordi du har set vores video, udbryder Mika sukkersødt til iPhonekameraet.

– Det er meget sødt!, konstaterer 22-årige Tobias, før de unge mænd går i gang med at besvare børnenes spørgsmål, som Ekstra Bladet har taget med til interviewet om hittet, som er blevet set over tre millioner gange på Youtube.

Børnene vil gerne vide, om drengene kan lide mælk, om det er sjovt at lave sange, og om Benjamin er rigtig mælkemand.

Søde unge mænd, som godt kan lide at lave musik til børn og barnlige sjæle. Foto: Per Rasmussen Samfund - 15. mar. 2018 - kl. 08:43 Frikirkedrenge bag landeplage om mælk

Tobias er taget
Benjamin er Mikas 24-årige storebror og spiller mælkemand i musikvideoen, som børn landet rundt elsker og nogles forældre er meget trætte af.

– Han er jo professionel mælkemand og går rundt i hele Danmark og deler mælk ud som en superhelt, pjatter lillebror, mens Tobias indskyder, at han har mælkeskæg.

– Der er tilsyneladende børnefans i at synge om mælk, men er der også damer i mælk?

– Jeg har en kæreste i forvejen. Det har ikke noget med mælk at gøre. Men det, at man er kendt, gør mega meget, og så er der mange, der skriver til en, siger Tobias.

Artiklen fortsætter under billedet...

Beklager, piger: Tobias er allerede nappet. Foto: Per Rasmussen
Beklager, piger: Tobias er allerede nappet. Foto: Per Rasmussen
 

- Der er måske også nogen, der synes, det er charmerende at være ung og pædagogisk og børnevenlig, foreslår Mika.

- Får I frække tilbud?

- Vi får mange beskeder og sådan noget, siger Tobias, der bekræfter, at mange henvendelser er fra piger.

- Mika især får beskeder, siger Benjamin bittersødt med blikket rettet mod sin lillebror.

Artiklen fortsætter under billedet...

Benjamin er ikke ligeså kendt som lillebror og Tobias. Foto: Per Rasmussen
Benjamin er ikke ligeså kendt som lillebror og Tobias. Foto: Per Rasmussen
 

- Hvordan tager I det?

- Jeg har ingen kæreste og ingen beskeder, siger Benjamin, før de alle tre bryder ud i latter.

- Jeg er også single, men for det meste er det bare venneanmodninger på Facebook og beskeder med ’Der er ikke mere mælk, hvad gør jeg’ og ’vi elsker jeres sang, please, lav en ny’, fortæller Mika.

Se, hvordan de unge mænd bag hittet 'Ikke mere mælk' klarer en blindtest i... mælk. (Video: Per Rasmussen)
 

Artiklen fortsætter under billedet...

Pigerne er ifølge Benjamin vilde med Mika. Han er stadig fri på markedet. Foto: Per Rasmussen
Pigerne er ifølge Benjamin vilde med Mika. Han er stadig fri på markedet. Foto: Per Rasmussen
 

On the lookout
Den 21-årige mand er begyndt at sortere i hvilke beskeder, han besvarer:

- Jeg får måske ti beskeder om dagen, hvor der står, at nogen ikke har mere mælk. Jeg vil kun være venner på Facebook med dem, jeg har mødt i virkeligheden. Hvis jeg for eksempel får 50 venneanmodninger fra forskellige piger, som jeg ikke har mødt, accepterer jeg dem ikke.

- Men vil du gerne have en kæreste?

– Ja, du kan godt skrive, jeg er on the lookout, siger Mika, hvis storebror også gerne vil have en kæreste.

– Du kan bare skrive, at vi er åbne, men ikke desperate, griner lillebror.

– Er der nogle særlige præferencer?

– Ja, 182 høj, så skal hun være brunette og have krystalblå øjne. Ha ha ha.

Gode råd fra youtuber

Mika, Tobias og Benjamin lagde ’Ikke mere mælk’ på youtube i juli 2017.

Nogle måneder efter likede Årets youtuber 2017, Alexander Husum, musikvideoen og anbefalede dem at lægge den på Spotify.

Herfra tog det for alvor fart. Fra at have haft under 50.000 visninger er landeplagen nu blevet set 3,1 millioner gange. På Spotify er den blevet spillet knap en halv million gange.

– Jeg har betalt 150 kroner for at få fire sange på Spotify, siger Tobias, som tilføjer, at 42 afspilninger her giver en krone i pengekassen.

– Det er meget lidt, men hvis man har meget ude, kan det godt give noget.

1 af 17 Børn elsker Mika og Tobias, som bl.a. synger: 'Skålen på bordet, og så havregrynen deri, cornflakes på toppen, og kanel igennem en si, jordbær fra haven, og en enkel skive agurk (en enkel skive agurk!), er der noget vi mangler, se der løber en skurk...' Screendump fra 'Ikke mere mælk'
2 af 17 Det at løbe tør for mælk er et hverdagsproblem, som alle kan forholde sig til, mener Tobias og Mika. Screendump fra 'Ikke mere mælk'
3 af 17 'Mælkemanden' Benjamin redder dagen, så drengene kan få mælk til deres havregryn. Screendump fra 'Ikke mere mælk'
4 af 17 Unge mænd i 20’erne går normalt mere op i øl og damer end mælk. Ekstra Bladet bad Tobias, Mika og hans bror, Benjamin, om at vælge mellem en kold pilsner og mælkesnitter. Tobias (mf.) og Mika (th.) foretrækker - trods mælkesuccesen - øl. Benjamin (tv.), som spiller mælkemand i musikvideoen, vil helst fråde mælkesnitte.
5 af 17 Foto: Per Rasmussen
6 af 17 Foto: Per Rasmussen
7 af 17 Foto: Per Rasmussen
8 af 17 Tobias (tv.) og Mika (mf.) skriver skæve sange sammen med Mikas storebror Benjamin (th.). En sang om at løbe tør for mælk er blevet en landeplage. Foto: Per Rasmussen
9 af 17 Det tager typisk Tobias, Mika og Benjamin fire-fem dage at lave en hel videoproduktion. Foto: Per Rasmussen
10 af 17 Mika har seks søskende på 24, 23, 17, 16, 13 og 11 år - de er fire drenge og tre piger. Både søskende og forældre har været med i musikvideoerne. Foto: Per Rasmussen
11 af 17 Musikproduktionerne bliver bedst, når drengene har det sjovt - og er lidt overtrætte. Foto: Per Rasmussen
12 af 17 Verdensberømte i Danmark. Foto: Per Rasmussen
13 af 17 Familierne bakker op om succesen, og mange hjælper til, når der skal produceres musikvideoer. Tobias har fire søskende - to biologiske og to halvsøskende - fire af dem er drenge, og der er en pige. Foto: Per Rasmussen
14 af 17 Der er fans i mælk. Foto: Per Rasmussen
15 af 17 Der sker noget magisk, når Tobias og Mika - og 'mælkemanden' Benjamin folder sig ud foran et kamera. Foto: Per Rasmussen
16 af 17 Benjamin er med til at skrive og producere musik sammen med sin lillebror Mika og vennen Tobias. Mange børn vil kende ham som 'mælkemanden' i musikvideoen 'Ikke mere mælk'. Foto: Per Rasmussen
17 af 17 Søde unge mænd, som godt kan lide at lave musik til børn og barnlige sjæle. Foto: Per Rasmussen
11 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen