Støjberg: - Det er stærkt bekymrende

Inger Støjberg (V) er bekymret over mange nyfødte med indvandrerbaggrund på Vestegnen. Hun fastslår, at Danmark ikke må ende i samme situation som Sverige  

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) vil undgå, at Danmark ender i samme situation som Sverige. 
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) vil undgå, at Danmark ender i samme situation som Sverige. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Mere end hver anden af de nyfødte i Ishøj, Vallensbæk, Brøndby og Høje Taastrup i 2018 har en mor med indvandrer- eller efterkommerbaggrund.

På landsplan er andelen af børn født af indvandrere og efterkommere de seneste ti år steget fra 14 procent til 22,4 procent. Ekstra Bladet bringer her et interview med Venstres udlændinge- og integrationsminister, Inger Støjberg, om sagen.

- Hvad er din umiddelbare reaktion på udviklingen på Vestegnen? 

- Det viser, at der er blevet ført en meget slap udlændingepolitik i mange år. Og jeg synes, at det er et problem. Det er et problem, når vi har områder i Danmark, hvor vi kan se, at udlændinge er ved at komme i overtal. Det giver problemer, i forhold til at det skævvrider det danske værdisæt og dansk levevis. Vi kan se, at det er tilfældet i ghettoområderne, siger ministeren og fortsætter:

- Det er derfor, at vi har fremlagt en stor strategi for at få gjort op med ghettoområder. Det nytter ikke noget, at der reelt er områder i Danmark, som ikke er danske.

Læs de andre artikler i temaet om problemerne på Vestegnen:

Se også: Indvandrerkvinder føder flest børn på Vestegnen

Se også: Ishøjs borgmester erkender: Integrationen forfejlet

Se også: Henrik, far til fem i Ishøj: - Det går meget hårdt for sig

- Skal man gøre en aktiv indsats for at sprede indvandrere og efterkommere over flere kommuner?

- Det gør vi allerede i forhold til de nytilkomne. Når man kommer til Danmark, så bestemmer vi, hvor man skal bo i de første år. Medmindre man får et arbejde, så må man selvfølgelig godt flytte efter det. Det betyder også, at der er såkaldte nulkommuner - altså kommuner, som slet ikke får flygtninge. Det er blandt andre vestegnskommunerne. Det er netop for at få gjort op med, at man straks flytter ind, hvor der er udlændinge, der ligner en selv, siger Inger Støjberg.

- Ifølge Martin Henriksen illustrerer udviklingen behovet for et paradigmeskifte i udlændingepolitikken. Kan paradigmeskiftet afhjælpe denne problemstilling?

- Der er ingen tvivl om, at paradigmeskiftet vil få en betydning i fremtiden. Det vi ser på Vestegnen nu. Og den ulyksalige situation, vi ser i nogle områder, er på grund af, at der gennem mange år er ført en meget, meget lempelig udlændingepolitik i Danmark. Det er reelt heller ikke lykkedes for os at sende de mennesker hjem, som er kommet hertil, og som ikke har brug for vores beskyttelse, men er blevet her alligevel, siger hun og tilføjer:

- Selve paradigmeskiftet vil få betydning for fremtiden. Men ulykken er langt hen ad vejen allerede sket på Vestegnen. Så man kan sige, at man bremser ulykken. Når det er sagt, så er der ingen som helst tvivl om, at vores ghettostrategi også vil få betydning for nogle af de her områder ved at sørge for, at der bliver en større spredning. Det er den ene del af det. Den anden del er, at de 112 stramninger af udlændingepolitikken, som vi har gennemført, siden regeringen tiltrådte i 2015, har en betydning og får en betydning.

- Hvem bærer ansvaret for, at Danmark har ført en forfejlet udlændingepolitik gennem årtier?

- Hvis det handler om at få folk i arbejde eller mangel på samme - også i forhold til, at vi ikke har fået folk sendt hjem, som ikke længere har behov for beskyttelse - mener jeg i virkeligheden, at det langt hen ad vejen er et delt ansvar. Det er ikke kun røde partier, der har ansvaret for det. Det er klart, at der er blevet ført en mere lempelig udlændingepolitik, når socialdemokraterne og de radikale har siddet ved bordenden, siger Inger Støjberg og fortsætter:

- Men man kan ikke sige sig fri for, at der også under borgerlige regeringer er blevet ført en mere lempelig udlændingepolitik, end vi gør nu. Der bærer vi også en del af ansvaret, men der er ingen som helst tvivl om, at de ting, som sker i de her år med de opstramninger, der også betyder et dramatisk fald i forhold til antallet af asylsøgere, men også en dramatisk stigning i forhold til at få folk ind på arbejdsmarkedet, får en stor betydning i fremtiden, hvis man kan holde fast i det. Det er klart, at der en række partier, som modarbejder det. Og det er ene og alene venstrefløjen. Men de borgerlige partier har historisk set også et ansvar for det her.

- Hvis udviklingen fortsætter, er det et spørgsmål om tid, før etniske danskere ender med at blive minoritetsbefolkningen i de pågældende kommuner. Hvad er din holdning til det?

- Det er stærkt bekymrende. Jeg ved godt, at mange siger, at jeg fører en frygtelig hård udlændingepolitik, mens andre mener, at jeg slet ikke kan øjne muligheden for en opstramning. Den skulle helst være gennemført i går, allersenest i dag, og vi kan slet ikke vente til i morgen med det. Men når det er sagt, så er det efter min mening ganske nødvendigt at sørge for, at Danmark også er det Danmark i morgen, som vi kender, siger hun og tilføjer:

- Det er ved at løbe os af hænde i nogle områder af Danmark. Og jeg ønsker ikke, at vi skal komme til at ligne Sverige. Hvis vi vil være sikre på, at vi ikke kommer til at ligne Sverige, er det nødvendigt, at vi fører en meget, meget stram udlændingepolitik. Ganske enkelt for at få bremset op og ryddet op i nogle af de problemer, vi har. Men det er ikke en nem opgave. 

Læs de andre artikler i temaet om problemerne på Vestegnen:

Se også: Indvandrerkvinder føder flest børn på Vestegnen

Se også: Ishøjs borgmester erkender: Integrationen forfejlet

Se også: Henrik, far til fem i Ishøj: - Det går meget hårdt for sig

621 kommentarer
Vis kommentarer