Støjberg efter gangbang-afsløringer: - Det er afskyeligt

Det er politikernes ansvar at få styr på den underverden, hvor kvinder bliver solgt til mænd, siger Inger Støjberg efter nye afsløringer af gangbang-politikeren

Støjberg kalder det 'afskyeligt'. Per Ziedler kalder det 'business'. Video: Dplay

Det er 'afskyeligt', at den rufferidømte tidligere politiker Per Zeidler har tjent - og angiveligt stadig tjener - penge på at sælge unge kvinder til liderlige mænd.

Det mener Venstres næstformand og retsordfører, Inger Støjberg.

- Jamen, helt ærligt, jeg synes, det er afskyeligt. Det må jeg simpelthen sige.

- For de her mænd er de (kvinderne, red.) tydeligvis bare en forbrugsvare, som man forlyster sig med en formiddag, afleverer nogle tusind kroner til en mand, der ellers sælger de her kvinder, siger Inger Støjberg i programmet 'Afsløret', der vises på Kanal 5 onsdag klokken 21.

Skjult kamera afslører, når Per Zeidler tager imod penge for gangbang. Video: Dplay

Se også: Politiet efterforsker ekspolitiker 

'Stærke sager'
Udmeldingen kommer, efter at Kanal 5 i programmet 'Afsløret' kan afsløre, at Per Zeidler aldrig er stoppet med at arrangere gangbangs og selv tjener penge på det.

I programmet, der vises onsdag klokken 21, fortæller Zeidler blandt andet en undercover-journalist, at han har arrangeret gangbangs i otte år, og at det nu foregår i hans eget soveværelse.

Og det kan ikke være rigtigt, mener den tidligere minister.

- Jeg synes godt nok, at det er stærke sager. Det er jo en underverden, som vi som politikere har et ansvar for at få styr på. Det handler om mennesker. Det handler om nogle unge piger, siger Inger Støjberg i programmet.

Seksuelle præferencer
Allerede i 2017 kunne Ekstra Bladet dog fortælle, hvordan pigerne inden 'møderne' skulle udfylde menukort. Her skulle de blandt andet sætte kryds, hvis de var indforståede med eksempelvis ’sex m. kondom’, ’sprøjt i mund’, ’slug’, ’deep throat - sutte pik helt til roden’.

Ekstra Bladet var i den forbindelse i kontakt med flere kilder, som fortalte, at jo flere punkter der blev tjekket af, jo flere penge ville pigerne angiveligt få.

Således blev piger bedt om at udfylde, hvad de var til, og om de var til hård eller blid sex. Ekstra Bladet er tidligere kommet i besiddelse af to af de dokumenter, som Per Zeidler betegnede som ’stamdatablad’.

Per Zeidler inviterer til gangbang-sommerfest. Video: Dplay

Idømt betinget fængsel
I foråret 2019 faldt hammeren, og Per Zeidler og en 55-årig mand blev idømt seks måneders betinget fængsel med en prøvetid på to år for rufferi. I retten indrømmede den forhenværende politiker at have arrangeret 73 gangbangs med en fortjeneste på 200.000 kroner.

Nordjyllands Politi har oplyst til Ekstra Bladet, at man efterforsker en anmeldelse om rufferi efter at have modtaget nye oplysninger i sagen.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Per Zeidler, der ikke har nogen kommentar til sagen

'Afsløret' vises onsdag klokken 21 på Kanal 5 og på dplay.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere