Større uheld spærrer motorvej

En lastbil har påkørt autoværnet på Vestmotorvejen, oplyser politiet

Motorvejen ventes at være helt eller delvist spærret hele morgenen. Foto: Henrik Larsen.
Motorvejen ventes at være helt eller delvist spærret hele morgenen. Foto: Henrik Larsen.

En trafikulykke på Vestmotorvejen mod Køge ved Kværkeby Syd spærrer i de tidlige morgentimer for trafik, oplyser politiet på Twitter.

Uheldet omfatter en lastbil, som har ramt autoværnet og sidder fast.

Ekstra Bladets fotograf på stedet oplyser, at lastbilen har revet autoværnet løs over en strækning på cirka 200 meter, og at autoværnet sidder kilet fast under køretøjet.

Foto: Henrik Larsen
Foto: Henrik Larsen

Foto: Henrik Larsen
Foto: Henrik Larsen
 

Politiet opfordrer bilister til at undgå motorvejen og i stedet benyttet landevejen, Køgevej. I første omgang varslede politiet, at vejen ville være spærret helt eller delvist hele morgenen, men ved 5.15-tiden lød meldingen, at vejen snart vil blive genåbnet helt.

- Der er ingen tilskadekomne, men der har været lidt forurening på grund af en lækket dieseltank. Brandvæsnet har arbejdet hurtigt og konsekvent og har skåret hele autoværnet ned, og derfor forventer vi snart at kunne genåbne motorvejen, siger vagtchef Lars Galasz fra Midt- og Vestsjællands Politi til Ekstra Bladet.

- Vi har så at sige gjort det på den groveste måde og har fjernet hele autoværnet, så vi hurtigere kan åbne vejen langt hurtigere end først antaget, siger Galasz.

- Vi kender endnu ikke årsagen til ulykken, men faktum er, at lastbilchaufføren er kørt af vejen og har ramt autoværnet.

Klokken 05.40 meddelte politiet på Twitter, at motorvejen er genåbnet: