Største kollision af sorte huller nogensinde: - Vi har åbnet et nyt vindue mod universet

To sorte huller er kollideret og har dannet et nyt sort hul. Det er 80 gange større end solens masse og sendte gravitationsbølger gennem rummet

Illustration af et sort hul. Shutterstock.
Illustration af et sort hul. Shutterstock.

Vi lærer hele tiden nye ting om rummet, og hvad der gemmer sig ude i mørket.

Nu har en sammenslutning af internationale forskere opdaget en kollision af to sorte huller, som tilsammen har dannet et nyt sort hul, der er omkring 80 gange større end solen.

Det er den største kollision, man nogensinde har opdaget.

Et stort fremskridt for forskningen
Søren Brandt er astrofysiker hos DTU Space i Danmark, og han er meget begejstret for opdagelsen, som ifølge ham er med til at åbne et nyt felt i forskningen på området.

- Vi har åbnet et nyt vindue mod universet, fordi vi har noget nyt her.

- Vi er super glade. Nogle kan måske ikke forstå det, men hvis sådan nogen som mig er glade, så er det fordi, vi kan lære noget af det, siger han.

Artiklen fortsætter efter faktaboksen ...

Einstein forudså det

Et sort hul er en gigantisk samling af masse, som er presset sammen på meget lidt plads. Denne masse er så tæt pakket, at end ikke lys kan undslippe.

Når to sorte huller kolliderer, så frigør det en enorm mængde energi, der sendes gennem rummet som gravitationsbølger.

Allerede tilbage i 1916 forudsagde Albert Einstein eksistensen af gravitationsbølger, men på daværende tidspunkt var man ikke i nærheden af at kunne påvise det.

14. September 2015 kom gennembruddet så, for da blev gravitationsbølger for første gang observeret i virkeligheden, hvilket også gav Nobelprisen til forskerne bag.

Det var såkaldte LIGO-detektorer i USA, som er L-formede anlæg, der er fire kilometer lange i hver retning. De måler meget, meget små længdeændringer ved hjælp af laserstråler, og de kan opfange gravitationsbølgerne, når de passerer jorden.

Faktisk var det ifølge Søren Brandt fra DTU Space ikke meningen, at man nødvendigvis skulle finde noget på dataen, som blev opfanget 14. september, da det egentlig bare var en test af værktøjerne. Men det gjorde de heldigvis alligevel.

Størrelsen på kollisionen er ikke den eneste rekord, som er blevet slået i det nye tilfælde. Det er nemlig også den længste afstand, man har målt en kollision på.

Hele ni milliarder lysår væk skete denne kollision, og dermed kan man også regne ud, at kollisionen skete for 9 milliarder år siden, da gravitationsbølgerne bevæger sig gennem rummet med lysets hastighed, hvilket var endnu en ting, som Einstein forudså i sine teorier.

Ny, gammel opdagelse
Selvom opdagelsen er ny, så er dataen fra gravitationsbølgerne faktisk gammel.

Det er nemlig data, som er samlet i perioden fra 2015 til og med august 2017, hvor man lukkede for indsamlingen af data for at opdatere værktøjerne til at være endnu mere præcise.

I mellemtiden har forskerne så genanalyseret den tidligere indsamlede data med noget bedre software, og her har man fundet hele fire nye kollisioner, hvoraf denne altså er den største hidtil.

Den blev skabt af to sorte huller, som var henholdsvis 50 og 35 gange solens masse. De kolliderede altså, og så blev de til et sort hul på 80 gange solens masse.

Så siger den hurtige hovedregning måske, at der mangler 5 solmasser. Det er der dog også en god forklaring på. Kollisionen omdannede nemlig så meget masse til energi, at det svarer til 5 gange solens masse, der blev kastet ud i rummet som gravitationsbølger.

Danskere med i udviklingen
I fremtiden skal der ifølge Søren Brandt sendes satellitter ud i rummet, som fungerer på samme måde med laserstråler, der kan opdage meget små udsving i afstande.

Faktisk vil disse satellitter kunne opfatte et udsving på helt ned til en picometer, som er en tusindedel af en nanometer. Det er meget småt.

Danske DTU Space er med til at udvikle de værktøjer, som skal bruges til at analysere dataen fra satellitterne.

- Det har vi fået penge til at studere, og vi arbejder sammen med et stort tysk institut, og Albert Einstein-instituttet, som leder den her mission.

- Vi er i gang med at skulle bygge en slags prototype af det her elektronik til at måle det med, siger Søren Brandt.

Disse satellitter bliver dog efter planen først sendt op omkring 2030.

LIGO-detektorerne bliver startet op igen i starten af det næste år, hvor man regner med at kunne opsnappe endnu flere gravitationsbølger med de opdaterede værktøjer.

kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen