Stolt far forsvarer datter med Downs Syndrom efter mobning for danse-video

'Hvad er der galt med folk? Den her pige ville ikke ønske dig andet end glæde'

Neil Markham langede ud efter de internet-trolde, der gjorde nar af hans datter på Twitter. Foto: Privat
Neil Markham langede ud efter de internet-trolde, der gjorde nar af hans datter på Twitter. Foto: Privat

Kendte og sportsstjerner bakker nu en far op, efter han har skældt ud på ondskabsfulde internet-brugere, der har mobbet hans datter med Downs Syndrom for hendes danse-evner.

I slutningen af april lagde Neil Markham fra Oxfordshire i England et klip på Twitter, der viste hans glade datter danse efter Tottenham Hotspurs nederlag til West Ham United.

Til hans store skuffelse og overraskelse startede det en række nedladende kommentarer på de sociale medier, fra folk, som gjorde grin af datteren Ellas danse-evner.

Se også: Par med Downs syndrom slog alle odds: Nu er manden død

'Hvad er der galt med folk? Denne pige ville ikke ønske dig andet end glæde. Hvorfor skal I være sådan? Kontakt mig direkte i stedet for at gemme jer', skrev faren dagen efter han havde lagt videoen ud.

Klippet er i skrivende stund blevet set over 1,7 millioner gange.

'Pigen i videoen har et navn. Det er Ella. Ella er min datter - så vær sød at uddybe jeres rappe bemærkning', skrev faren videre i et senere tweet.

Se også: Så du Christian og Sidsel på TV2? Sådan går det i dag

Det fik ifølge Daily Mail flere af Twitter-brugerne, der have gjort sig vittige på Ellas bekostning til at slette deres kommentarer.

Siden er klippet blevet oversvømmet i søde og rosende bemærkninger, der bakker Neil Markham og Ella op.

Blandt andet har skuespilleren Patsy Kensit skrevet: 'Jeg er chokeret og væmmes over, at ondskabsfulde trolls ville synke til så lave niveauer af grusomhed'.

Også den tidligere Spurs-spiller Micky Hazard meldte sig blandt andre hurtigt på banen.

'Nogle gange er folk ondskabsfulde, fordi de ikke kan se den skønhed, som flertallet kan', skriver Micky Hazard.

 

Onsdag morgen var Neil Markham og Ella gæster i det britiske morgenprogram This Morning, hvor de talte med værterne om deres oplevelser med online trolling.

33 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere